VR-spil hjælper børn med nåleskræk

Videnscenter for Børnesmert​​er på Rigshospitalet har i samarbejde med virksomheden Khora udviklet VR-spil, som afleder opmærksomheden fra nålestik. Spillene bliver nu udbredt til andre hospitaler.

Billede: Virtual Reality-spil hjælper med at aflede børns opmærksomhed, når de skal have taget blodprøve eller lagt drop.

Mange børn er skrækslagne for at få taget en blodprøve eller få lagt et drop på hospitalet.

De er bange for nålestikket, og derfor har man på Rigshospitalet gennem mange år arbejdet med at aflede børnenes opmærksomhed, når de skal stikkes - fx ved at lave fantasirejser, læse historier for dem eller ved at lade dem spille på en mobiltelefon.

Det er imidlertid ikke altid så effektivt.

Stik er en særlig udfordring

I nogle tilfælde er man nødt til at udskyde fx en blodprøvetagning eller i værste fald lægge børn i narkose for at tage prøven.

På Rigshospitalet har man nemlig en politik om, at man ikke vil holde børn fast, som man ofte gjorde tidligere i den kliniske praksis.

"Når børn møder sundhedsvæsnet, ser de stikrelaterede smerter som noget af det værste. Vi har prøvet meget for at løse problemet, men det er stadig en klinisk udfordring, som vi ikke er i mål med," fortæller overlæge Søren Walther-Larsen på ​​​Videnscenter for Børnesmert​​er på Rigshospitalet.

Eksperthjælp fra privat virksomhed 

På den baggrund begyndte han at undersøge mulighederne for at bruge Virtual Reality (VR) til afledning af børnene, da denne teknologi allerede er afprøvet som en metode til adspredelse af indlagte børn fx under isolation eller i forbindelse med brandsårsbehandling.

Søren Walther-Larsen tog kontakt til VR-virksomheden Khora i København og indledte et samarbejde med dem om at udvikle og afprøve VR-spil til afledning af børns opmærksomhed i situationer med nålestik.

Pilotprojekt gav erfaringer

I første omgang testede man i et pilotprojekt VR-briller med et allerede eksisterende spil ved situationer, hvor børn fx skulle have lagt et drop i hånden på Rigshospitalet.

"Det skulle være et spil, hvor barnet kunne sidde ned og styre spillet med én hånd, mens den anden hånd lå i ro. Fordelen med VR-brillen er både, at børnene bliver optaget af spillet og ikke kan se, hvad der foregår i forhold til blodprøven eller droppet," fortæller Thomas Saaby Noer, Head of Healthcare i Khora.

I modsætning til traditionelle VR-spil, har børnene dog ikke høretelefoner på.

I stedet kommer lyden fra spillet ud i rummet, så sygeplejersken eller lægen også kan følge med i spillydene og løbende kommunikere med barnet om spillet.

Video: Spillet afprøves på et barn på, der er så optaget af VR-spillet, at han ikke opdager stikket i hånden. /Rigshospitalet

Eksisterende VR-spil passer ikke til situationen 

"Vi prøvede spillet af på 18 børn i pilotprojektet, og det blev godt modtaget. 16 af børnene gav efterfølgende udtryk for, at de gerne ville prøve noget lignende igen," fortæller Thomas Saaby Noer.

Pilotprojektet gav vigtige erfaringer og læring. Det fungerede fx ikke med spil, hvor børnene blev forskrækkede og trak hovedet til sig og derved bevægede sig for meget i situationen.

Spillene skulle også tilpasses til forskellige aldersgrupper.

"VR er velafprøvet teknologi, og der findes masser af spil derude. De er bare ikke designet til netop den situation, som vi gerne vil bruge VR-spil til," Søren Walther-Larsen.

'Ballade på badebroen'

Khora gik derfor sammen med Videnscenter for Børnesmert​​er i gang med at udvikle et nyt VR-spil, som var målrettet de særlige situationer med nålestik på børneafdelingen.

I processen mødtes medarbejdere fra Khora og Videnscenter for Børnesmert​​er løbende for at drøfte de forskellige spiludkast og lave tilpasninger til spillet.

Resultatet blev VR-spillet 'Ballade på badebroen', som er målrettet børn fra seks år og designet som et skydespil, hvor barnet skyder med slangebøsse og vandballoner efter frække måger, der stjæler fisk.

Senere er der også udviklet et spil de mindre børn - 'Frøen Frede', hvor tryllestave bruges til at punktere balloner.

Skal give mening for medarbejderne 

En af udfordringerne under udviklingen har været at skabe en løsning, der er så lette at anvende, at sundhedspersonalet rent faktisk tager det i brug.

I pilotprojektet lå spillet på en smartphone, som først skulle monteres på en VR-brille, hvilket gjorde det besværligt at komme i gang.

De nye spil er uploadet til selve VR-brillen, som blot skal tændes, hvorefter man umiddelbart kan gå i gang med spillet.

"Man kan være i gang på 45 sekunder, og det er vigtigt i forhold til en travl hverdag på hospitalerne. Hvis ny teknologi skal kunne implementeres og tages i brug på hospitaler, skal det gøre hverdagen for personalet nemmere frem for mere besværlig," siger Thomas Saaby Noer og fortsætter:

"Hvis man bare lægger noget ovenpå, som gør tingene mere komplicerede, går det ofte galt med implementeringen af ny teknologi."

Testet i samarbejde med universitetshospitaler

VR-spillene er testet i randomiserede forsøg (undersøgelse på to forskellige grupper af børn), senest i samarbejde med andre universitetshospitaler.

I den første undersøgelse fandt man god afledning med VR-brillen og få smerter ved stikproceduren, men kunne ikke dokumentere tidsbesparelse ved proceduren.

"Den vigtigste konklusion af undersøgelsen er, at de børn, der brugte VR gerne vil gøre det igen. VR-spillene er helt sikkert med til at gøre sundhedsoplevelsen meget bedre for børn, og det får stor betydning," siger Søren Walther-Larsen. 

 

Billede: VR-spillet "Ballade på badebroen" er for børn fra seks år.

Billede: VR-spillet "Ballade på badebroen" er for børn fra seks år.

Kan forebygge nåleskræk

"Hvis børnene oplever stikprocessen mindre traumatiserende, vil de ikke reagere lige så kraftigt, næste gang de skal stikkes, og de vil ikke opleve smerterne lige så voldsomme. VR-spillene kan på den måde have en stor forebyggende effekt. Nåleskræk er i de fleste tilfælde startet i barndommen, og 25 procent af den voksne befolkning herhjemme har altså nåleskræk," siger Søren Walther-Larsen. 

Han understreger dog, at VR-spillene blot er et element i arbejdet med at gøre børnene trygge på hospitalet, og det kan ikke stå alene.

"Det er også vigtigt at tale empatisk med børnene og møde dem i børnehøjde. Men VR kan være en hjælp til de børn, der har det svært i situationen, og for personalet betyder det, at de kan gøre deres arbejde mere tilfredsstillende," siger overlægen.

Flere anvendelsesmuligheder

Søren Walther-Larsen mener, at VR vil kunne bruges i rigtigt mange af de situationer, som børn kan møde på hospitalet.

"Det kan bruges til alt muligt. Brandsår, sonder, kateter og flænger, der skal syes. Alt det, der for barnet er en utryg og skræmmende oplevelse.

Når barnet bliver dirigeret hen i fordybelse, som man bliver i et computerspil og især med 3D, så er der ikke plads til smerteimpulser."

Søren Walther-Larsen håber derfor på at kunne fortsætte samarbejdet med Khora og løbende få udviklet nye spil til nye aldersgrupper og inddrage VR-spil i flere situationer på Rigshospitalet.

Spillene spreder sig

For Khora har udviklingen af spillene i samarbejde med Videnscenter for Børnesmert​​er betydet en åbning til et nyt marked.

Spillene bliver nemlig også taget i brug på andre hospitaler og findes indtil videre på 14 danske hospitaler og forskellige afdelinger på disse hospitaler samt på to hospitaler i Norge og et enkelt i Tyskland.

Forud er dog gået en forholdsvis lang proces, hvor Khora har skullet sikre sig rettigheder til at kommercialisere spil, som Rigshospitalet har været med til at finansiere udviklingen af.

Løsningen er blevet en royalty-aftale, hvor Khora betaler royalties til Rigshospitalet for salget af VR-spil, oplyser Thomas Saaby Noer.

Khora har endnu ikke indledt markedsføring af VR-spillene til hospitaler i større stil, men har til gengæld fået mange henvendelser fra hospitaler, der har hørt om spillene og er interesseret i at vide mere om dem.

Vigtig læring i mødet med klinikere 

"Hospitalerne er meget positivt stemt over for at bruge VR som et værktøj til afledning af børn. Jeg har personligt været ude at demonstrere teknologien på flere hospitaler, ligesom jeg har afleveret udstyret og instrueret personalet på de hospitaler, som vi har solgt løsningen til," fortæller Thomas Saaby Noer og fortsætter:

"Det har krævet mange ressourcer at tage ud med udstyret hver gang, men jeg har lært utroligt meget undervejs om, hvilke forbedringer eller ændringer, der var brug for. Det har blandt andet ført til at nyt spil til børn, der ligger ned og får lagt et drop."

"Det er vigtigt at komme ud i den kliniske virkelighed, når man arbejder med sundhedsinnovation," fastslår Thomas Saaby Noer.