Innovationsstafetten: "Jeg bryder mig ikke om termen fejl"

Jacob Hartmann er seniorrådgiver i Sharing Copenhagen i Københavns Kommune. Han er denne måneds deltager i COI's Innovationsstafet.

Jacob Hartmann, Seniorrådgiver i Sharing Copenhagen

Billede: Jacob Hartmann er seniorrådgiver i Sharing Copenhagen i Københavns Kommune og hjælper lokale ildsjæle med at realisere projekter til gavn for byen.

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med innovation i den offentlige sektor. Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Jacob Hartmann, seniorrådgiver i Sharing Copenhagen i Københavns Kommune. Han har arbejdet med 'uofficiel' offentlig innovation i mere end 10 år, og inden da var har han lobbyist og seniorrådgiver i Greenpeace. 

I Sharing Copenhagen arbejder Jacob Hartmann for at understøtte sociale, kulturelle og bæredygtige projekter skabt af byens ildsjæle, foreninger og kreative iværksættere, og nævner eksempler som Impact Farmen på Nørrebro og Det Flydende Shelter, der giver københavnerne mulighed for at sove i byens havn. 

Hvorfor arbejder du med offentlig innovation?

Verden skriger jo på nye løsninger og smartere måder at gøre tingene på, så jeg har altid følt mig kaldet til at gøre tingene lidt anderledes. Og ja, jeg ved ikke rigtigt, om det er innovation, eller hvad man skal kalde det. Egentligt synes jeg bare det handler om at finde løsninger og veje fremad. I en fart!

Hvordan arbejder du i praksis med offentlig innovation?

Jeg prøver at få tingene til at ske og hjælpe innovative projekter igennem de kommunale sagsgange. Guerilla bureaukrat var der en, der kaldte det på et tidspunkt. Det synes jeg egentligt er mere dækkende og et godt udtryk. Altså, hvordan kan vi stå på hovedet for at få de lidt aparte projekter igennem, uagtet at der ikke ligger en færdig skabelon for det? Det synes jeg er allervigtigst. At få borgernes og foreningernes gode ideer til at blomstre og skabe værdi i byen. 

Om Sharing Copenhagen

Sharing Copenhagen understøtter sociale, kulturelle og bæredygtige projekter skabt af byens ildsjæle, foreninger og kreative iværksættere.

Samskabelse af en levende, ansvarlig by med kant er det overordnede mål. Tillid og respekt for Københavnernes idéer er arbejdsformen. Sharing Copenhagen hjælper med projekt- udviklingssamtaler, mindre støttebeløb og navigation i diverse myndighedskrav for at sikre hurtig fremdrift.

Et projekteksempel er Impact farmen på Nørrebro – en hydroponisk dyrkningsenhed til mikrogrønt med et socialt samlingspunkt som biprodukt. 

Hvad er det spændende ved at arbejde med innovation i den offentlige sektor?

I min position, hvor jeg rådgiver og hjælper sociale, kulturelle og bæredygtige projekter skabt af byens ildsjæle og kreative iværksættere, da er det bare enormt givende at være kommunal medskaber. Der er så mange gode ideer derude til, hvordan vi skaber en attraktiv by at leve i – og den energi er alt for god til at gå tabt. Så det er et kæmpe privilegie at få lov til at være fødselshjælper på de her projekter.

Hvorfor er det vigtigt – hvilket mål ser du innovation som midlet til?

Innovation er vigtigt. Verden farer afsted, og vi er hele tiden nødt til at se på, hvad vi kan gøre anderledes og bedre. Gerne i samskabelse med vores borgere og samarbejdspartnere. Der er mere og mere – til tider ganske idiotisk – styring, og som modvægt hertil må vi se, hvordan vi kan slippe de gode kræfter fri samtidig med, at vi bibeholder et lille håndtag i de eksterne projekter. 

At vi går velvilligt ind i projekterne betyder, at vi har en langt bedre og mere effektiv dialog om de problemområder, hvor et projekt måske lige mangler de afgørende justeringer, så alle kan se sig selv i det.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Jeg er faktisk stolt af samtlige projekter, Sharing Copenhagen har været med til at støtte. Mest på vegne af projekterne, fordi de er så ildsjælsdrevne, og det skaber projekter med kant og værdi for byen. I den lille folder ’Når gode ideer løber hurtigt’ har vi samlet lidt forskellige eksempler på skønne projekter. Google den!

Du kan også finde den her >

Hvilken fejl har du lært mest af?

Haha, fejl og fejl. Jeg bryder mig faktisk ikke om at bruge termen fejl. Jeg synes mere det handler om, at noget virker mere eller mindre godt. En fejl er jo sådan noget med, at den flydende sauna, som den nystartede forening har bygget, synker. Det er heldigvis ikke sket. Så kan man tale om, hvorvidt et projekt fortsætter efter projektperioden – men jeg mener, at selvom det dør, så har folkene bag samlet værdifuld erfaring, som de kan tage med sig i næste projekt. Så selvom et projekt dør, skaber det stadig værdi. Så nul fejl, men masser af læring om, hvad virker, og hvad virker mindre godt.

 

Impact Farmen

Foto: Impact Farmen blev udviklet i samarbejde med arkitektfirmaet Human Habitat , Områdefornyelsen Nørrebro og Miljøpunkt Nørrebro. (Rio Abdellah Ihadian)

Hvis du skulle arbejde på at udvikle en konkret innovation i morgen, hvad skulle det så være?

Et benhårdt instrument til at skabe forandringer i vores arbejdskultur. Hvordan ruster vi os til hurtigt og smidigt at løse de lokale og globale udfordringer? Hvordan skaber vi en fælles forståelse af, at det vigtigste er at bringe vores børn tørskoet ind i det næste århundrede, og at al verdens juristeri, benspænd og dårlige traditioner skal behandles aktivistisk og i lyset af den gigantiske udfordring

Hvem er din største hjælper i dit arbejde med offentlig innovation?

Det er ubetinget de eksterne samarbejdspartnere. Det er jo dem, der kommer med de gode ideer og den innovation, vi savner. Dernæst er det mine gode kollegaer – og vi bliver flere og flere, der kan se værdien af samskabte borgerdrevne projekter, hvor kommunen spiller en konstruktiv rolle.

Hvem eller hvad er din største modstander?

Gammel byggelovgivning og lokalplaner, der er skabt i en tid, hvor vi ikke kunne forudse den situation vi sidder i nu. Byggeloven stiller for eksempel de samme krav til nybyggeri, der skal stå i 100 år, som til en flok mennesker, der vil renovere en gammel fabrikshal til nycirkus eller skate ramper. Her mener jeg virkelig, der er behov for det, jeg kalder aktivistisk juristeri, der begynder at tolke al vores lovgivning i forhold til de kæmpe udfordringer, vi har med at skabe sammenhængskraft og tilhørsforhold og naboskab i byen – for slet ikke at tale om klimaudfordringerne.

 

Det flydende shelter

Foto: Ildsjælsdrevne projekter, som Det Flydende Shelter giver kant til byen og skaber stor værdi for borgerne, mener Jacob Hartmann, seniorrådgiver i Sharing Copenhagen.

Er der en person eller en situation, der har været afgørende for innovationsindsatsen i jeres organisation?

Jeg har heldigvis et fantastisk samarbejde med min chef, som ser og forstår værdien i at tage imod borgernes gode ideer til byens udvikling. Samtidigt har vi Fællesskab København, som er Københavns Kommunes vision for at skabe en by med ’liv, ansvar og kant’. Det er simpelthen en konkret og virksom ramme at arbejde ud fra.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

At det kommunale system - af både gode og dårlige grunde - er tungt og langsomt. Samtidigt er der alt for langt til toppen af ledelsen og den beslutningskraft, der kan være nødvendig, hvis man vil ændre de gængse måder at gøre tingene på.

Hvem vil du give stafetten videre til? 

Kennet Petersen fra nabokontoret Ressourcer og affald. Han er ekspert i lokale genbrugsstationer, som han skaber i tæt kontakt med de lokale i området. Opgaven er jo egentlig affald og ressourceudnyttelse, men han skaber social værdi samtidigt. Det er simpelthen så godt set!

Vil du høre mere om Sharing Copenhagen? 

Kontakt seniorrådgiver Jacob Hartmann, Sharing Copenhagen, jachar@kk.dk