Med teknologi og adfærdsvidenskab: Hånd i hanke med håndhygiejnen

Publiceret 13-05-2020

God håndhygiejne i sundhedsvæsenet er afgørende mod smittespredning, men der er altid plads til forbedring. Derfor var klinisk sygeplejespecialist Anne-Mette Iversen i 2016 med til at søsætte et forskningsprojekt, hvor big data, censorer og analyser forhåbentlig kan forbedre håndhygiejne i daglig praksis.

SaniNudge

Billede: Sani Nudge til forbedring af håndhygiejne begyndte som et forskningsprojekt, men sideløbende har de involverede ingeniører fra DTU etableret en virksomhed med samme navn.

Af journalist Jonas Vestfalen

I 1847 blev den ungarske læge Ignaz Semmelweis gjort til grin af den samlede lægestand. På et hospital i Wien havde han observeret, at hyppig håndvask kunne have indflydelse på smittespredning ved at undersøge, hvorfor der var stor forskel på dødeligheden blandt fødende kvinder afhængig af, hvilken afdeling på hospitalet, de var indlagt på.

Dødeligheden var nemlig markant højere blandt de fattige, som blev indlagt på den ene af afdelingerne. Derfor konkluderede han, at forskellen med stor sandsynlighed skyldtes, at lægerne og sygeplejerskerne på afdelingen for kvinderne fra det bedre borgerskab og velhavende hjem oftere vaskede deres hænder fra patient til patient.

Denne konklusion fandt den samlede lægestand dog helt og aldeles latterlig, men i løbet af de efterfølgende 20 år fandt man ud af, at Ignaz Semmelweis faktisk havde haft fat i den hygiejnemæssige lange ende. Knap 170 år senere sætter vi naturligvis ikke det mindste spørgsmålstegn ved håndhygiejne som et væsentligt parameter for klinisk renhed.

"Men der er fortsat plads til forbedringer. Det blev i 2016 indledningen til et forskningsprojekt med fokus på, hvordan vi som sundhedsmedarbejdere kan ændre adfærd og gøre det endnu bedre," fortæller klinisk sygeplejespecialist Anne-Mette Iversen fra Aarhus Universitetshospital om forskningsprojektet 'Forbedring af personalets håndhygiejne - forebyggelse af smittespredning på hospitalet'.

Mange tiltag

"I sundhedssektoren har vi gennem mange år løbende haft en række faste procedurer til forbedring af hygiejne. Vi underviser hinanden, udgiver pjecer og har udviklet forskellige løsninger til e-elearning. På trods af de forskellige tiltag oplever vi bare ikke en forbedring til det allerbedste," påpeger Anne-Mette Iversen.

"På hospitalerne udfører vi direkte observationer af medarbejderne for at finde ud af, om de efterlever retningslinjer for håndhygiejne. Dette er dog en usikker metode, da de fleste af gode grunde ændrer adfærd, når de er under observation. Vi har derfor manglet data på, hvor gode personalet er til at efterleve retningslinjerne," fortsætter hun om frustrationerne over de udeblevne forbedringer og mangel på succesfulde værktøjer.

Det betød derfor, at der blev taget kontakt til adfærdsekspert Morten Münster i håbet om, at han kunne hjælpe med at afdække, hvordan der kunne gøres noget for at gennemføre konkrete adfærdsændringer.

OM SANI NUDGE 

- Sani Nudge er et system, der med sensorer forbedrer håndhygiejnen på hospitaler og nedsætter antallet af hospitalsinfektioner.

- Sensorerne monteres på hospitalsmedarbejderes ID-kortholder samt hospitalets spritdispensere og hovedgæret på patienternes senge. De opsamler data om hyppigheden af medarbejdernes brug af håndsprit og hvor på hospitalet, det foregår mest og mindst.

- På den måde kan hospitalet gøre en målrettet indsats for at forbedre hygiejnen i situationer og på områder, hvor den ikke lever op til kravene.

Målingerne fra Sani Nudges system viser, at det har forbedret håndhygiejnen med mere end 100 procent på Bispebjerg Hospital og Aarhus Universitetshospital.

Læs mere på Sani Nudges hjemmeside.

Find årsagerne

Morten Münster påpegede blandt andet, det er nødvendigt at have data, der fortæller os hvem, hvor og hvornår, der skal ændres adfærd. Denne konkrete viden er en forudsætning for at kunne arbejde systematisk med at skabe forandringer.

2LfScvFNNSo

Video: Se løsningen i Sani Nudges egen præsentationsvideo.

I samarbejde med to daværende ingeniørstuderende fra DTU gik Anne-Mette Iversen i gang med at udvikle et elektronisk system til at registrere og indsamle anonyme data om adfærd i forbindelse med håndhygiejne.

Med sensorer på navneskilte og sensorer på alle spritdispenserer på toiletter, medicinrum, køkken, patientstuer og urene skyllerum, blev det dermed muligt at samle anonyme adfærdsdata.

"Disse data kan vi tilgå online via et dashboard. Dermed kan vi analysere data og se, at vi for eksempel har bedst compliance med håndhygiejne ved arbejdsdagens begyndelse, og at denne falder i løbet af dagen til de dårligste resultater om natten. Men vi kan trods alt også se, at vi har størst compliance på urene områder," fortsætter Anne-Mette Iversen og henviser til, at det dermed er de rene områder, der trænger til en forbedring.

Bevidst om adfærd

"Vores forskningsprojekt har dermed vist, vi har nogle konkrete områder og tidspunkter, hvor vi helt klart kan gøre en bedre indsats. Det var også interessant at se, at alle svarede ja, når vi spurgte, om de fulgte retningslinjerne for håndhygiejne i praksis. Dette svarer bare ikke helt overens med virkeligheden, da vi ofte overvurderer vores egne intentioner med den situation, vi faktisk står i," påpeger Anne-Mette Iversen om, hvordan synlige data kan gøre os mere bevidste om vores egen adfærd.

Selv om forskningsprojektet har været i gang siden 2016, er det slet ikke slut endnu. Der er nemlig fortsat både store mængder data, som mangler at blive indsamlet og ikke mindst at blive analyseret til bunds for at teste den nyeste viden inden for adfærdsforandring.

Hvad sker der for eksempel med adfærden, når man tager teknologi i brug gennem en længere periode med endnu flere medarbejdere i sundhedssektoren?

Motivationen er til stede

Den seneste plan med forskningsprojektet var, at næste fase skulle indledes i begyndelsen af marts 2020.

"Der er ingen tvivl om, at motivation for at ændre adfærd til det allerbedste absolut er til stede. Udfordringen er, at adfærdsændringen sjældent kommer med det samme."

Anne-Mette Iversen, klinisk sygeplejespecialist på Aarhus Universitetshospital.

"Det viste sig jo desværre at være et lidt uheldigt tidspunkt, da hele sundhedssektoren og det, vi plejer at gøre, er blevet særdeles påvirket af hele situationen med Covid-19. Derfor installerer vi nu det hele og gør klar til at sætte i gang med 225 medarbejdere, så snart vi kan. Vi har finansieringen på plads til 15 måneder og arbejder nu på, om der er mulighed for at hente den sidste del af økonomien og komme helt i mål et eller andet sted," påpeger Anne-Mette Iversen om projektet, der indtil videre er blevet støttet af Innovationsfonden og Sundheds- og Ældreministeriet.

Sani Nudge sensor

Billede: Sensorerne monteres blandt andet på dispenserne og opsamler data om hyppigheden af medarbejdernes brug.

Desuden er det elektroniske system Sani Nudge blevet testet på Bispebjerg Hospital, og det har sideløbende resulteret i, at de involverede ingeniører har etableret virksomheden Sani Nudge.

"Der er ingen tvivl om, at motivation for at ændre adfærd til det allerbedste absolut er til stede. Udfordringen er, at adfærdsændringen sjældent kommer med det samme. Men jeg er temmelig sikker på, at vi kan komme i mål, når vi tager teknologien til hjælp," fastslår Anne-Mette Iversen om udsigten til, at sundhedssektoren får hånd i hanke med håndhygiejnen.