Webinar: 5 fakta, der kan styrke dit innovationsarbejde

Publiceret 17-06-2020

COI holdt endnu engang læringsseminar til Dansk Evalueringsselskabs årskonference. Denne gang med fokus på evaluering og spredning.

Afspil video
Ir876eo6HJo

Video: Se eller gense læringsseminaret om evaluering og spredning fra Dansk Evalueringsselskabs minikonference.

Af Paul Sauer

Hvor mange offentlige innovationer bliver egentlig evalueret? Hvor mange er inspireret af andres innovationer? Hvilken type innovation genbruger vi helst?

Det er nogle af de spørgsmål, der blev besvaret, da COI den 9. juni holdt læringsseminar om evaluering og spredning af offentlig innovation.

Læringsseminaret var en del af Dansk Evalueringsselskabs minikonference, der i år foregik digitalt.

Fortalere for evaluering og spredning

"I COI er vi stærke fortalere for både bedre og endnu mere evaluering og spredning af offentlig innovation," sagde Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent i COI.

Innovationskonsulent Lotte Rømer Grove supplerede:

"Sidste efterår uddelte vi innovationspriser for det offentlige innovationsarbejde i både stat, region og kommune. Her blev vi bekræftet i, at der stadig er plads til forbedring af evaluering af offentlig innovation. Vi blev også bekræftet i at spredning fortsat er svært, trods stor vilje særligt fra 'delerens' siden."

Læs også: Evaluering af innovationspriserne: Det skal være let at prale

Spredning sker i stor stil

I læringsseminaret – som du kan se eller gense øverst i denne artikel – præsenterede de to konsulenter en række fakta om evaluering og spredning af offentlig innovation baseret på Innovationsbarometeret, verdens første officielle statistik over offentlig innovation.

Besøg Innovationsbarometeret og find tal og fakta >

Få fem vigtige fakta om forbindelsen mellem evaluering og spredning af offentlig innovation her:

1. Vi deler helst evaluerede løsninger

"For det første deler vi helst evaluerede løsninger. Det er egentligt ikke overraskende, for evalueringerne giver os et stærkt fundament for at fortælle de stærke levende historier om værdien af innovationerne. Hvis vi vil have flere innovationer spredt, så må vi også lave flere og bedre evalueringer," siger innovationskonsulent Lotte Rømer Grove.

2. Vi deler særligt, hvis evalueringen omfatter test af opstillede mål eller undersøgelser blandt borgere og/eller virksomheder

"For det andet deler vi særligt, hvis evalueringen omfatter test af opstillede mål eller undersøgelser blandt borgere og virksomheder. Måske det også handler om, hvor valide vi opfatter vores data. Måske de opleves som mere valide, når vi også har søgt viden eksternt, eller eksplicit testet i forhold til de opsatte mål og ikke alene hviler på de interne faglige vurderinger og medarbejderundersøgelser," siger chefkonsulent Lene Krogh Jeppesen.

3. Vi deler særligt, hvis formålet med evalueringen har været at stille erfaringer til rådighed eller at dokumentere værdi

"For det tredje kan vi se, at vi særligt deler, hvis formålet med evalueringen har været at dokumentere værdi til beslutningstagere eller stille erfaringer til rådighed. Vi ved, at de stærke fortællinger om værdien af en løsning er gode, når vi skal fortælle andre om de innovationer, de måske kan genbruge. Så en stærk værdifortælling til beslutningstagere i egen organisation kan dels genbruges i andre situationer og muliggør dels, at beslutningstagerne også bidrager til delingen – i bedste 'Djøf med Løg(n)'-stil: Direktører griller med hinanden og bliver inspireret af hinandens gode løsninger. Og ikke så overraskende så driver formålet også praksis: Når formålet med at evaluere er at dele, så deler vi også," siger Lene Krogh Jeppesen.

"Vi ved, at de stærke fortællinger om værdien af en løsning er gode, når vi skal fortælle andre om de innovationer, de måske kan genbruge. Så en stærk værdifortælling til beslutningstagere i egen organisation kan genbruges i andre situationer."

Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent.

4. Vi genbruger helst de simple innovationer – men deler genre de komplekse

"For det fjerde ved vi, at vi helst genbruger de simple innovationer, men deler de komplekse. De simple innovationer er 'single type'-innovationer, det vil sige enten produkt-, proces-, kommunikation- eller serviceinnovationer, mens de komplekse består af flere typer af innovation på en gang. Hvis vi skal sætte billeder på, har vi en tendens til at ville dele de store omkalfatrende avancerede innovationer, som har fyldt meget for mange og har haft stor bevågenhed. Når vi skal genbruge, leder vi efter det simple – hvem har et produkt, vi kan bruge? Hvis de mere komplekse innovationer i højere grad skal genbruges, ligger der måske også en oversættelsesopgave hos evaluatoren, der kan bidrage til, at også en kompleks innovations værdi og resultater formidles, så de er lette at gå til for andre organisationer," siger Lene Krogh Jeppesen.

5. Evaluering fremmer deling

"Og så en sidste talpointe om evaluering og spredning som supplerende discipliner, hvor sød musik opstår: Evaluering fremmer deling. Punktum. Og det er uanset om den innovation, der deles, er en innovation, der er inspireret af andre eller en kopi. Bonusfakta: Vi ved, at man ikke så tit deler en kopieret innovation videre – måske synes vi ikke kopier er fine nok at fortælle om – men her kan vi se, at også når det gælder kopierede innovation, så fremmer evaluering deling," siger Lotte Rømer Grove.

Se nogle af de andre fakta, der blev præsenteret, herunder – med Lene Krogh Jeppesen og Lotte Rømer Groves fortolkninger:

Knap halvdelen af innovatiKnap halvdelen af innovatonerne i den offentlige sektor er blevet evalueret

Det er knap halvdelen af de offentlige innovationer, som er blevet evalueret. Selvom en innovation ikke er evalueret, kan den sagtens give værdi. Men hvis vi ikke kan dokumentere værdien af innovationen er den sværere at sprede.

Hver tredje innovation evalueres internt af arbejdspladsen selv alene

Langt størstedelen af evalueringerne gennemføres med interne ressourcer. Det understreger betydningen af, at der en eller anden grad af intern evalueringskapacitet i organisationen.

Hvad er evalueringerne af offentlig innovation baseret på?

Vi har en tendens til i høj grad at trække på den interne viden, fx arbejdspladsens egne faglige vurderinger og undersøgelser blandt medarbejdere, når vi laver evalueringer, mens vi langt sjældnere undersøger blandt borgere og virksomheder eller andre offentlige arbejdspladser – eller for den sags skyld, tester om innovationen kan det vi satte os for, at den skulle kunne.

Formål med evaluering af offentlig innovation

82 procent har læring til forbedring af indsats som formål. Læring er særlig vigtig i innovationsarbejdet – fordi vi i de her projekter er i gang med at gøre nyt. Og så er det kun 21 procent, som har til formål at styre innovationsprocessen undervejs. Det er her, evalueringerne kan hjælpe os med at træffe beslutninger baseret på data. Men kun 28 procent har til formål at dokumentere værdi overfor beslutningstagere. Det er ikke godt nok.

Væsentlig tilpasning af innovationer sker 4 gange oftere end kopiering

Spredning af offentlige innovationer sker i stor stil! 74 procent er baseret på genbrug – heraf er 15 procent kopier, mens 59 procent er tilpassede.