Speciale: Det kan vi lære af klimapartnerskab i Sønderborg

Publiceret 17-06-2020

Klimaudfordringerne skal løses i fællesskab og gerne på tværs af det offentlige og private. Det lyder ligetil, men det er ikke uden udfordringer. Det viser ny kandidatafhandling.

Didde Jensen med speciale

Billede: Didde Jensen har siden begyndelsen af 2018 været studentermedhjælper i COI. I maj forsvarede hun sin og Christina Larsens kandidatafhandling om det offentlige-private partnerskab ProjectZero.

Af Paul Sauer og Didde Jensen

Hvordan løser vi de komplekse udfordringer samfundet står over for de kommende år? Svaret er ofte 'i samarbejde med andre', og derfor er offentlige-private partnerskaber blevet et populært værktøj.

Især når det handler om klimaforandringer og bæredygtighed, hvilket vi ser nu med regeringens klimapartnerskaber og FN's 17. verdensmål om partnerskaber.

På trods af at vi har efterhånden mange års erfaring i fx samarbejdsdrevet innovation, er det stadig ikke ligetil at skabe succes med samarbejde som værktøj. Så hvad bør man være opmærksom på for at øge sin succesrate?

ProjectZero som case

Det har Didde Jensen og Christina Larsen, begge cand.merc.(kom.) fra Copenhagen Business School, undersøgt i deres kandidatafhandling.

Her har de anvendt det offentlige-private partnerskab ProjectZero fra Sønderborg som case og indsamlet kvalitativ data i form af interviews med bl.a. politikere, virksomheder og partnerskabets sekretariat.

Læs COI's case: Mindre CO2 skaber vækst i Sønderborg

Vil forme en debat

ProjectZero blev etableret i 2007 med involvering fra private og offentlige aktører. Visionen med partnerskabet er at gøre Sønderborg CO2-neutral inden 2029, hvilket sker ved at fremme energioptimerende tiltag blandt borgere, virksomheder og organisationer i området.  

Partnerskabet har eksisteret i 12 år, og dets evne til at fastholde samarbejdet og engagement i den lange levetid var en af årsagerne til valg af casen, forklarer Didde Jensen, som siden begyndelsen af 2018 har været studentermedhjælper i COI:

OM PROJECTZERO

ProjectZero er Sønderborgs vision om, gennem omstilling af energisystemet, at reducere områdets CO2-udledning til nul i 2029 og samtidig skabe nye kompetencer og grønne jobs. Udgangspunktet er knap 700.000 ton CO2-udledning i 2007, svarende til ca. 9,2 ton CO2 per indbygger.

- Visionen er skabt af tænketanken Futura Syd i 2007, og ProjectZero er etableret med involvering fra private og offentlige aktører.

- Siden projektets start i 2007 er udledningen af drivhusgasser reduceret med 38 procent, og nye grønne jobs er skabt inden for håndværk, industri og uddannelse m.v.

Læs mere på ProjectZeros hjemmeside (eksternt link).

"Det betyder, at ProjectZero har en masse erfaring med netop det mange i dag forsøger sig med – nemlig klimapartnerskaber. Det er et omskifteligt emne, hvor vi hele tiden bliver klogere, og det kan være svært at koordinere omverdenens forventninger med partnerskabets egen vision og interesser. Undersøgelsen viste, at det skaber nogle udfordringer, som andre i samme situation bør være opmærksomme på," siger hun. 

Hvad skal du være opmærksom på?

I specialet fremhæver hun og Christina Larsen særligt tre ting, man skal være opmærksom på, når man indgår et OPP – med udgangspunkt i ProjectZero:

1. Vær opmærksom på forskellige forventninger

I et partnerskab mellem offentlige og private aktører vil der givetvis være forskellige forventninger til, hvad det skal medføre og hvilken værdi, det skal skabe for den enkelte part og samfundet. Selvom klimapartnerskaber har til formål at løse et af samfundets komplekse udfordringer, er der fortsat økonomiske motivationer, som skal italesættes og imødekommes. Uden denne samtale kan der opstå underforståede forventninger til partnerskabet, hvilket skaber en distancering mellem parterne. Forventninger må afklares ved partnerskabets begyndelse, men der skal også være en forståelse af, at disse vil ændre sig i løbet af partnerskabets levetid som følge af den skiftende offentlige debat om, hvad bæredygtighed er, og hvordan klimpartnerskaber kan skabe værdi.

2. Tillid er godt – men ikke alt

I ethvert længerevarende partnerskab må der være en vis mængde tillid mellem parterne for, at de kan nå til at opfylde målsætningen. Det er især gældende, når udfordringen er så kompleks som klimaforandringerne, da vejen mod løsningen ofte er ukendt og har et langsigtet perspektiv – og kræver radikal innovation. I denne type partnerskaber, hvor det ikke er et specifikt produkt eller service, der skal leveres på kontrakt, er der et øget behov for indbyrdes tillid og tiltro til, at de andre parter i realiteten gør deres for at nå målsætningen. De manglende kontraktuelle forhold og skriftlige forpligtelser kan skabe uklarheder om parternes løbende engagement og rolle partnerskabet, og det kan derfor være en idé at aftale, hvad de enkelte forventes at bidrage med af ressourcer i form af tid, finansiering o. lign. 

3. Eksterne netværk skal styrke partnerskabets interne fokus

Gør dig bevidst om lignende eksterne netværk og samarbejder, parterne deltager i. Det er selvfølgelig positivt, at man kigger ud og lader sig inspirere – og ikke mindst inspirere kommuner og virksomheder til at give sig i kast med et lignende projekt – men mange partnerskaber har egne kriterier og retningslinjer for deltagelse, som kan risikere at overskygge OPP'ets interesse og retning. Det kan give konflikter i forhold til forskellige målsætninger og tendenser inden for fx bæredygtighed i henholdsvis den offentlige og private sektor. Dermed kan et stort eksternt fokus fjerne fokus fra de reelle initiativer, der skal gennemføres for at nå i mål. Det er derfor vigtigt, at parterne er åbne omkring og løbende deler, hvilke forpligtelser de gør sig udadtil, og hvilke tendenser de inspireres af.