Corona: Evalueringsledelse skal formes nu

Publiceret 16-06-2020

Debatindlæg: Corona-krisen er én stor innovationsproces. Problemet flytter sig eller viser sig anderledes undervejs. Løsninger kendes ikke eller har ikke været afprøvet. Derfor skal vi i gang med at evaluere de nye tiltag nu.

Pia Gjellerup og Lene Krogh Jeppesen

Billede: Mange vil indvende, at man da ikke kan igangsætte en evaluering, når man ikke kender slutresultatet. Det er en misforståelse, lyder det fra centerleder Pia Gjellerup og chefkonsulent Lene Krogh Jeppesen.

Af Pia Gjellerup, centerleder, og Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent. Indlægget er oprindeligt bragt i Djøfbladet.

Der er behov for at iværksætte evalueringstiltag fra et tidligt tidspunkt i en innovationsproces. Det styrker den læring, der kan opsamles undervejs, og man får en mere effektiv og systematisk dataopsamling. Dette budskab har Center for Offentlig Innovation (COI) været en meget tydelig eksponent for gennem flere år. Evalueringer har en tendens til at blive oplevet som noget, man gør bagefter, hvor det så nemt får karakter af enten legitimering (det var godt, at vi gjorde det) eller fejlfinding (de skulle have gjort noget helt andet). Ingen af disse tilgange giver rimelig valuta for pengene.

Coronakrisen er én stor innovationsproces. Problemet flytter sig eller viser sig anderledes undervejs. Løsninger kendes ikke eller har ikke været afprøvet. Netop derfor skal vi i gang med at evaluere.

Rettidig evaluering = effektiv vejviser

Mange vil indvende, at man da ikke kan igangsætte en evaluering, når man ikke kender slutresultatet. Det er en misforståelse. Den bygger på den lidt simple antagelse, at vi på et tidspunkt er fuldstændigt færdige. Det er derfor, at mange projekter med flid evalueres, for de er nemlig formelt set færdige, når projektpuljen rinder ud, og man bruger de sidste kræfter og penge på at evaluere, udgive en rapport og afholde en afslutningskonference.

"Mange vil indvende, at man da ikke kan igangsætte en evaluering, når man ikke kender slutresultatet. Det er en misforståelse. Den bygger på den lidt simple antagelse, at vi på et tidspunkt er fuldstændigt færdige."

Pia Gjellerup, centerleder, og Lene Krogh Jeppesen, chefkonsulent.

En evaluering sat i gang tidligt i sammenhæng med udviklingen af en proces vil fange mange afgørende momenter og sammenhænge, når de folder sig ud, og hvor der justeres på retningen for at optimere resultaterne af indsatsen. Man bruger blandt andet evalueringsviden til at identificere og fastholde grundene til at skifte taktik eller sågar strategi, når den aktuelle ikke slår til, eller der opstår nye og bedre muligheder, som før var ukendte (eller uerkendte).

Man kan bruge erfaringerne undervejs til at forbedre sine processer, og man kan videregive spændende delløsninger, uholdbare antagelser og advarsler mod snubletråde i stedet for at glemme alt dette, fordi det bare er proces. Det er utrolig lærerigt for andre at kende processen. Det er en effektiv og inspirerende vejviser og kan gøre det lettere for andre at genbruge eller kopiere, fordi vi er advaret om de vanskeligheder, der kan opstå.

Ved komplekse innovationer skal man bruge mange typer af indspil i en evaluering. Det er ikke nok at engagere nogle tællemennesker. Der skal være relevante fagfolk, der kan lægge faglig tyngde ind i vurderingerne af samspil, modspil og løsninger.

Brug for mange fagligheder

Skal evaluering af håndteringen af coronakrisen sættes i gang nu, hvor vi ikke aner, om vi er ved enden af begyndelsen eller ved begyndelsen af enden? Ja, for vi kender de helt afgørende fagfelter, der skal i spil. De bør indgå i en evalueringsledelse, som desuden kan definere en række små undergrupper, som kan levere ind til evalueringsledelsen og/eller levere selvstændige rapporter for deres fagfelt.

Det vil være afgørende, at der er en bredt sammensat evalueringsledelse, for der skal ske påvirkning mellem fagfelterne, som jo i det levede liv ikke sådan kan adskilles i fakulteter og specialer. Derfor skal de også samles og befrugte hinanden – herunder epidemiologer, virologer, medicinske statistikere, erhvervsøkonomer, nationaløkonomer, sociologer, jurister af forskellige discipliner og filosofisk, psykologisk og anden humanvidenskabelig kompetence. En gruppe med ansvar for at inddrage og sammenstille udenlandske erfaringer vil også være oplagt.

Hovedformål og rammer for en evalueringsproces skal fastlægges politisk. Mest overbevisende, hvis det sker i den brede enighed, som har båret størstedelen af de beslutninger, der har været taget om tiltag siden begyndelsen af marts. Men det mere konkrete indhold bør overlades til evalueringsledelsen, for ellers giver man den nogle arbejdsvilkår, som indsnævrer udbyttet på tilfældig vis – fastlåst af indsigter på et for tidligt tidspunkt.

Skal sikre bedre beredskab

Skal en evaluering vare evigt? Nej, men den skal sættes i gang nu, hvor der er rigeligt at tage fat på, samle data om og lægge linjer for. 

Og hvor der kan lægges seriøse planer for, hvornår i et stadie af den epidemiske indsats, man kan trække på de centrale ressourceområder, som i øjeblikket er i gang med at styre indsatsen mod epidemien. Den politiske beslutningsgruppe kan i samspil med evalueringsledelse herefter beslutte en afrunding af dele af eller hele evalueringen, hvorefter evalueringsledelsen skal aflevere efter seks måneder.

Samlet gælder det om at identificere og fastholde erfaringer om virkemidler, pletskud, fejlskud, det muliges kunst og optimering af samspil for at ruste det danske samfund til en anden gang at møde en epidemi med en stærk og relevant forberedelse.

"Vi er godt på vej mod et bedre beredskab for at forhindre, at samfundet får alt for store konsekvenser ved en fremtidig pandemi." Sådan konkluderede den ledende kraft i den svenske coronaindsats, Anders Tegnell, da han for 15 år siden holdt åbningsforelæsning ved optagelsen i Kungliga Krigsvetenskapsakademien. Det var vi så ikke, men det skal vi være en næste gang på grundlag af en klog og grundig evaluering.