3 erfaringer fra norsk partnerskab for radikal innovation

Publiceret 11-08-2020

Fremtidens samfundsudfordringer kommer til at presse kommunesektoren. I Norge har KS etableret 'Partnerskab for radikal innovation', som skal finde løsninger på to store og genkendelige problemstillinger.

Billede: Det tager lang tid at nytænke eksisterende systemer og nye stemmer skal inddrages i processen, men det er nødvendigt, mener fagleder, Henrik Dons Finsrud. (Foto: KS)

Billede: Det tager lang tid at nytænke eksisterende systemer og nye stemmer skal inddrages i processen, men det er nødvendigt, mener fagleder, Henrik Dons Finsrud. (Foto: KS)

Af Didde Jensen 

Den kommunale opgave er omfattende og kompleks, og skal den høje velfærd vi kender i dag opretholdes, skal der tænkes innovativt – både i den offentlige og i den private sektor – og i fællesskab. Det er blandt andet den demografiske udvikling, klimaforandringerne og udfordrede unge, der presser kommunerne. I Norge har kommunerne gennem mange år arbejdet med at kunne skabe innovative løsninger på tværs af kommunale grænser: 

"Der er en stigende erkendelse af, at vi er nødt til at finde løsninger, der udfordrer de her systemdimensioner. En ting er, at det er vanskeligt, men det er stærkt nødvendigt," siger fagleder i KS, Henrik Dons Finsrud.

Med initiativ fra de norske kommuner etablerede den norske kommunesektors organisation, KS, i 2019 det treårige program 'Partnerskab for radikal innovation', hvor landets kommuner og regioner (norsk: fylker) i fællesskab skal finde frem til bæredygtige løsninger på fremtidens problemstillinger.

Hvorfor 'radikal innovation'? 

'Innovation i den kommunale sektor' var partnerskabets oprindelige navn, men ifølge Henrik Dons Finsrud matchede de små innovative skridt, der allerede sker i kommunerne, ikke udfordringernes omfang og kompleksitet. Der var et behov for radikal innovation og et nationalt samarbejde mellem de norske kommuner. Det blev derfor til 'Partnerskab for radikal innovation'. 

Radikal innovation er en omkalfatrende ny måde at gøre tingene på. Ofte indebærer radikal innovation en markant omdefinering af en problemstilling – og dermed også af løsningsbehovene.

Radikal innovation ændrer vores opfattelse, forventninger og handlemønstre fundamentalt, og de udfordrer ansvarsfordelingen mellem kommuner, regioner og staten og kalder på mere samarbejde mellem offentlige og private aktører.

"Det er de radikale innovationer, vi har brug for at fokusere på, for her støder selv de dygtigste innovationskommuner i Norge på begrænsninger i systemerne, herunder lovgivning, strukturer og siloorganisering," mener Henrik Dons Finsrud. 

Det var netop også kommunerne og fylkerne selv, der tog initiativet til partnerskabet, og kommunaldirektører, fagfolk og KS' innovationsteam har gennem længere tids drøftelser, dataindsamling og workshops identificeret samfundsudfordringer, der vil ramme kommunesektoren særligt hårdt. I første omgang skal partnerskabet zoome ind på to hovedområder: den demografiske udvikling og 'ungt udenforskab'.

Udfordringer af international karakter 

De to store samfundsudfordringer er Norge ikke alene om, og mange vestlige lande kan nikke genkendende til, at udviklingen vil have både økonomiske og sociale konsekvenser fremover. 

"I Norge ser vi, at der om 15 år er 80 procent flere over 80 år, og så kan man hurtigt regne ud, at hvis man skal levere tjenester på samme måde, som vi gør i dag, så skal vi allerede om 10 år betale 37 mia. mere end vi gør i dag på Helse- og omsorgsområdet," siger Henrik Dons Finsrud. 

3 ERFARINGER FRA NORGE

1. Skab ejerskab: Partnerskabet har bred kommunal forankring med et strategisk råd og en ressourcegruppe, der sørger for at kommunernes interesser og behov huskes. Dertil er det forankret i toppen af KS med et kerneteam i afdelingen for Forskning, innovation og digitalisering. 

2. Sørg for genkendelighed: De udvalgte problemstillinger omfatter alle norske kommuner, der ser et behov for radikale ændringer. National og international genkendelighed gør det let at få de rette folk med og sikrer den løbende interesse. 

3. Evaluer løbende: For at undgå ’lockin’ og at man forelsker sig i egen tænkning og løsningsforslag har de i Norge tilknyttet et treårigt forskningsprojekt, der har til opgave at udfordre den interne tænkning og evaluere på programmets værdi. 

Han påpeger derudover, at denne udvikling vil kræve 100.000 flere mennesker med en sundhedsfaglig uddannelse, hvilket betyder, at en tredjedel af ungdommen skal uddanne sig inden for Helse- og omsorgsområdet. Og det er ikke realistisk, mener Henrik Dons Finsrud. 

Vækker dansk interesse 

En stor og fortsat stigende del af norske unge står uden for fællesskabet og har hverken har uddannelse eller et arbejde. Årsagerne hertil er sammensatte, men det skaber psykisk usundhed blandt de unge - især drengene, og det er også ofte dem, der falder uden for skolesystemet. Det er omkostningstungt for kommunerne og har sociale konsekvenser for den enkelte. Det kræver løsninger, der både er socialt og økonomisk bæredygtige, og som kan styrke sammenhængen mellem de tjenester og aktører, børn møder i løbet af opvæksten. 

Det norske partnerskab bør også vække interesse i Danmark, mener centerleder i COI, Pia Gjellerup:

"Jeg tror, at de fleste i Danmark tydeligt kan genkende behovet for at kunne tage et større skridt eller sågar et spring,” siger hun, og hæfter sig især ved det mod, de norske organisationer har vist ved at gå åbent løs på behovet for radikal innovation. Pia Gjellerup fortsætter:

"Vist kan vi opnå – og har opnået – meget ved hele tiden at forandre og forbedre. Det ligger i vores arbejdskultur hele tiden at gøre vores arbejde anderledes og bedre baseret på kombinationen af nysgerrighed og faglighed. Men de større spring og den fundamentale forandring kræver noget andet."

Monica

Billede: Partnerskab for radikal innovation arbejder bl.a. med systemorienteret design og Gigamapping. På billedet ses programdirektør Monica Fossnes Petersson.

Stærk forankring og på tværs af aktører 

Partnerskabets medlemmer er de norske kommuner og fylker, og det er forankret i KS, der har et internt kerneteam tilknyttet.

Et strategisk råd bestående af 10 toneangivende kommunaldirektører sætter rammerne og viser vejen, mens en ressourcegruppe af kommunale fagfolk udgør partnerskabets mere operative del. Det stærke kommunale ejerskab og toplederforankring i KS har ifølge Henrik Dons Finsrud, der også er en del af KS' kerneteam, været særligt betydningsfuldt for at få partnerskabet løbet i gang: 

"Til at begynde med var der en idé om, at det skulle være et stort partnerskab med ministerier og fagforeninger - én stor, national konstruktion. Men medlemmerne (kommunerne) ville det anderledes. Det skulle være kommunerne selv, der tog føringen, og de ønskede at forankre det hos KS," siger Henrik Dons Finsrud. 

Den beslutning blev ikke truffet for at udelukke andre offentlige og private aktører fra at deltage innovationsprocessen. Det var primært for at sikre varetagelsen af de kommunale interesser og det kommunale perspektiv på og engagement i de nationale samfundsudfordringer. Partnerskabet går nu ind i en fase, hvor partnerskabslogikken udvides til ministerier, private aktører og andre interessenter.

Langsigtet perspektiv i en kortsigtet verden 

Radikal innovation tager tid, og det tager også mere end tre år at ændre og nytænke eksisterende systemer. Det kræver samtidig, at nye stemmer bliver inddraget, og at de rigtige - og uventede - spørgsmål bliver stillet. Det langsigtede perspektiv er nødvendigt for udfordringernes kompleksitet, men det hænger ikke nødvendigvis sammen med de økonomiske ressourcer: 

"Det tager lang tid at lave systemforandringer, så vi har tænkt i en tidsramme på 4+4 år. Det er et forsøg på at være realistiske, men vi har også mødt den mere praktiske pengeside af sagen. For vi er bare sat op med tre år, men det er egentlig ligeså meget for at have et stoptidspunkt - et evalueringstidspunkt," siger Henrik Dons Finsrud, fagleder i KS. 

Løbende evaluering skal sikre retningen

"Det tager lang tid at lave systemforandringer, så vi har tænkt i en tidsramme på 4+4 år. Det er et forsøg på at være realistiske, men vi har også mødt den mere praktiske pengeside af sagen. For vi er bare sat op med tre år, men det er egentlig ligeså meget for at have et evalueringstidspunkt"

Henrik Dons Finsrud, fagleder i KS

Netop evalueringen bliver også nævnt som en vigtig faktor i partnerskabet, for de vil gerne være sikre på, at de bevæger sig i den rigtige retning og kan skabe gode resultater.

Partnerskabet har derfor fået tilknyttet et følgeforskningsprojekt, som de næste tre år skal hjælpe med at træffe gode beslutninger og udfordre medlemmernes tænkning. Om tre år skal projektet vurdere, om det giver mening at videreføre programmet og dets innovationsprojekter.  

I løbet af de næste tre år skal 'Partnerskabet for radikal innovation' indsamle viden og data om de to hovedområder og ved hjælp af bl.a. systemdesign og 'gigamapping' finde frem til mulige innovationsprojekter, der kan bidrage til at løse samfundsudfordringerne. Det handler om problemstillinger, hvor der ikke findes et enkelt svar eller løsning, og det bliver derfor ikke to store projekter, men flere mindre projekter, der samles i to porteføljer.

"Det er spændende at se behovet for det lange perspektiv kombineret med den drivende utålmodighed," siger Pia Gjellerup, som her ser nogle afgørende udfordringer, som vi også i Danmark slås med. "Vi har netop i Corona-krisen set, hvor vigtigt det er at komme i gang. Årelange forberedelser kvæler lysten og tapper kræfterne. Men der må være både respekt for ikke at ramme plet i første forsøg og en tålmodighed med at se store forandringer lande ordentligt og realisere effekten," afslutter centerleder i COI, Pia Gjellerup.