Se kortlægningen: Sådan arbejder staten med åbne data

Publiceret 21-05-2019

Der er stor forskel på, hvordan statslige myndigheder arbejder med at gøre data offentligt tilgængelige, viser en ny beretning fra Rigsrevisionen. Hos Erhvervsstyrelsen arbejder man på at forstå virksomhederne bedre.

Rigsrevisionens kortlægning

Grafik: Grafikken viser alle de steder, hvor åbne statslige datasæt udstilles. Hver boble udgør ét udstillingssted. Størrelsen på boblen afhænger af antallet af åbne datasæt.

Af Paul Sauer

"Data er det nye råstof. Når statslige myndigheder åbner deres data, kan det derfor føre til samfundsøkonomisk værdi og øge gennemsigtigheden i forvaltningen."

Sådan lyder det i en ny beretning fra Rigsrevisionen.

Beretningen handler om åbne data og viser, at der er stor forskel på, hvordan statslige myndigheder arbejder med at gøre data offentligt tilgængelige. Den blev offentliggjort i midten af marts og kan læses her.

11 ministerier arbejder systematisk

Rigsrevisionens kortlægning viser, at der findes 921 åbne datasæt, som udstilles 88 forskellige steder. 

Rigsrevisionen har udarbejdet en interaktiv visualisering, der bl.a. giver overblik over de 921 datasæt. Den interaktive visualisering kan findes her.

"En række ministerier har arbejdet meget systematisk med åbne data og har åbnet mange datasæt, mens andre har et potentiale for at lære af disse ministerier. Undersøgelsen viser således, at 11 ministerier i høj grad arbejder systematisk med åbne data, mens de resterende 7 ministerier har arbejdet mindre systematisk," skriver Statsrevisorerne i beretningen.

Kan medvirke til økonomisk vækst

"Statslige myndigheder kan medvirke til økonomisk vækst og til at opnå en højere grad af gennemsigtighed i den statslige forvaltning ved at åbne deres data. Det er data, som myndighederne allerede har indsamlet for at udføre deres opgaver, og som kan skabe yderligere værdi, når de videreanvendes af borgere og virksomheder," lyder det videre.

Beretningen viser, at Danmark – trods positionen som verdensførende i offentlig digitalisering – i EU's seneste måling fra 2016 og i OECD's nyeste måling fra 2017 er blandt de lavest rangerede lande i spørgsmålet om åbne data.

Læs også: "Der er enorm stort potentiale i at lægge data åbent ud - især sammen med andre"

Den viser også, at der er stor forskel på, hvor mange datasæt ministerierne har åbnet, og hvor mange steder deres datasæt udstilles: Danmarks Statistik under Økonomi- og Indenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet står eksempelvis for udstillingen af 79 procent af de åbne datasæt.

Enormt vigtigt at forstå kunderne

Hos Erhvervsstyrelsen, der i mere end seks år har arbejdet systematisk med åbne data, har man det seneste år tid arbejdet på at undersøge, hvordan virksomhederne bruger data, forklarer chef for Dataservice og Offentlige Data, Christoffer Kjældgaard Giwercman:

Erhvervsstyrelsen

Foto: Erhvervsstyrelsen har i mere end seks år arbejdet systematisk med åbne data og udbyder bl.a. CVR-data, regnskabsdata og plan-data.

"Det er blevet enormt vigtigt for os at forstå vores 'kunder' forstået som de virksomheder, der bruger vores data. Hvilke slags virksomheder er det, hvilke slags produkter og forretningsmodeller skaber de, hvordan bruger de vores data og hvad er deres behov?" siger Christoffer Kjældgaard Giwercman og fortsætter:

"Det er vigtigt at have brugeren i fokus. Det er ikke kun et spørgsmål om at få data ud, men også et spørgsmål om at få den ud, hvor der er efterspørgsel – og på en måde, som gør det nemt for virksomhederne at lave forretning på det."

Få virksomheder bruger meget

Erhvervsstyrelsen udbyder bl.a. CVR-data, regnskabsdata og plan-data. Ifølge Christoffer Kjældgaard Giwercman viser undersøgelsen, at det er små – målt på antallet af medarbejdere – og unge virksomheder, der står for en stor del af brugen. Typisk inden for branchen Information og kommunikation.

Og et fåtal af virksomheder bruger lang størstedelen: I perioden juli-august sidste år stod tre virksomheder alene for 68 procent af kaldene til Erhvervsstyrelsens CVR-API.

"Det er ikke nødvendigvis et problem – for det kan sagtens være, at de leverer nogle tjenester, som er så gode, at det er mere interessant for alle mulige andre virksomheder at aftage data fra dem end direkte fra os. Hvilket er fint. Men det kan også være en udfordring, hvis det er er udtryk for, at vi stiller data til rådighed på en måde, som gør den svær at tilgå, eller hvor vi ikke er klare nok om indholdet eller kvaliteten af datasættet," siger Christoffer Kjældgaard Giwercman.

Skaber stor værdi og viden

Han forklarer, at arbejdet med åbne data skaber stor værdi – også internt hos Erhvervsstyrelsen:

Christoffer Kjældgaard Giwercman

Foto: Det er ikke kun et spørgsmål om at få data ud, men også et spørgsmål om at få den ud, hvor der er efterspørgsel, siger Christoffer Kjældgaard Giwercman.

"Der er flere gevinster for os: Når vi lægger data ud til en masse kreative virksomheder, får vi noget feedback tilbage fra dem om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Så ved at stille data til rådighed, som vi selv bruger, giver det os samtidig værdifuld viden tilbage. Derudover bliver det et nyt kerneområde for os – vi tænker simpelthen mere i tilgængelige data," siger Christoffer Kjældgaard Giwercman og tilføjer, at Erhvervsstyrelsen nu arbejder på at lære virksomhederne endnu bedre at kende.

Samtidig skal endnu flere virksomheder i gang med at bruge de åbne data:

"Det er den nød, vi prøver at knække – hvordan gør vi det her på en god måde og får skabt et lærende miljø? Når vi har lagt data ud én gang, og nogen begynder at bruge det, betyder ikke at vi er færdig med at lære, hvordan virksomheder arbejder med vores data. Vi skal løbende se på og lære, hvordan vi får skabt de bedste og mest effektive måder til, at virksomheder kan bruges vores data," siger han.

OM ÅBNE DATA I STATEN

  • Rigsrevisionen har kortlagt, at der findes 921 åbne datasæt, der vises 88 forskellige steder.
  • 11 ministerier har arbejdet meget systematisk med at åbne data og har åbnet en række datasæt. Fx er der gode eksempler i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og i Beskæftigelsesministeriet, mens 7 ministerier har arbejdet mindre systematisk med at åbne data.
  • En række tværministerielle initiativer har positivt understøttet åbningen af statslige data, fx Erhvervsministeriets initiativer i regi af Partnerskabet for åbne offentlige data, men staten mangler at placere et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med at åbne data.
  • Ministerierne oplever barrierer af teknisk, økonomisk, juridisk og organisatorisk art i forhold til at åbne data.
Paul Sauer 61813103
Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om COI og offentlig innovation direkte i din indbakke.