Se 16 hverdagsinnovationer, du bliver inspireret af

Publiceret 13-08-2019

16 innovationer blev indstillet til Hverdagsinnovationsprisen. De handler om alt fra spisegrupper for ældre og byviceværter til en ny og mere tryghedsskabende indretning.

Hverdagsinnovationer

Foto: Hverdagsinnovationsprisen handler om at fejre de små kloge greb, som vi gør i det daglige, og hvor en opgave løses hurtigere og i en højere kvalitet.

Af Didde Jensen og Paul Sauer

16 innovationer blev indstillet til Hverdagsinnovationsprisen.

Hverdagsinnovationsprisen er den ene af de to nye nationale innovationspriser for den offentlige sektor, som COI og COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling uddeler.

Den handler om at fejre de små kloge greb, som vi gør i det daglige, og hvor resultatet bliver, at en opgave løses hurtigere og i en højere kvalitet. De situationer, hvor man siger: "Hvad nu, hvis man bare….?"

Bliv inspireret

De indstillede hverdagsinnovationer kommer fra hele landet og handler om alt fra spisegrupper for ældre og byviceværter til hurtigere diagnostik og ny og mere tryghedsskabende indretning på et bibliotek.

Vinderen af både Hverdagsinnovationsprisen og NYT SAMMEN BEDRE-prisen offentliggøres til Innovationsdagen den 5. september i FÆNGSLET i Horsens.

Læs mere om priserne her  læs om Innovationsdagen og tilmeld dig her.

Inden da skal den viden og inspiration selvfølgelig ud at leve. Se alle 16 hverdagsinnovationer – og bliv selv inspireret – herunder:

Gå på opdagelse i hverdagsinnovationerne:

1. Virtual Reality hjælper unge med social angst

2. 'Spisegrupper' skaber tryghed og nye fællesskaber

3. Pårørende til demensramte tager på højskoleophold

4. Åbne data effektiviserer Vejdirektoratets arbejde med visualisering

5. Idérig sygeplejerske løser hverdagens problemer på nye måder

6. Straksudlevering af hjælpemidler til borgere giver bedre service og sparer administration

7. Mikrolån realiserer ledige borgeres drøm om livet som selvstændig

8. Hurtig diagnostik af infektioner for indlagte patienter hver dag 24-7-365

9. Med et 'Swipe' til højre er gælden til kommunen betalt

10. Borgerne visiterer selv Madservice

11. Fælles Lungeonkologisk samtale styrker patientforløb for kræftramte

12. Fra bogsamling til tryg opholdsstue

13. Natteværter skaber positiv stemning i nattelivet

14. Guldborgsund Kommune har fået sin egen 'Meyer'

15. Know Your 'Bro – digitale oplevelsesruter for Københavns gæster

16. 'Forbedringstorsdage' skaber innovativt arbejdsmiljø hos Regionspsykiatrien Horsens

1. Virtual Reality hjælper unge med social angst

Virtuel Reality i Silkeborg Kommune

De daglige gøremål i hverdagen, såsom at købe ind i supermarkedet, tage bussen eller gå på arbejde, er for psykisk sårbare unge ikke lige så overkommelige som for andre. For personer med eksempelvis social angst er en tur i supermarkedet både skræmmende og uoverskuelig, fordi de skal begå sig blandt andre folk. Det har derfor stor indvirkning på deres hverdag og livskvalitet.

I Silkeborg Kommune har man udviklet fire Virtual Reality-film, hvor sårbare unge på botilbuddet H.C. Branners Vej – i trygge rammer  kan blive trænet i at gå i supermarkedet og udfordre angsten. Med VR-brillerne på kan de unge træne at stå i kø og blive mødt af kassemedarbejderen  men med nem mulighed for at afbryde forløbet, hvis det bliver for udfordrende. En medarbejder er med, når der trænes med VR-brillerne, og har mulighed for at vælge filmens forløb ud fra de unges reaktioner og snakke med dem under træningen.

Efter de første otte gange i VR-universet begynder der som regel at ske store forandringer hos de unge, men længden på forløbet afhænger af den enkelte person. Fem unge, der tidligere har fået hjælp til hverdagens gøremål, har indtil videre trænet med VR-brillen, hvoraf én nu er helt selvhjulpen og fire er blevet mere selvhjulpne. Træningen med VR- brillerne er skånsom, idet den unge ikke er stresset og angst af sanseindtryk allerede inden, de er nået ned i supermarkedet. Ligeledes er det tidsbesparende og mere effektiv træning for både borger og medarbejder – da virkeligheden ligger i det nærmeste, trygge samtalerum.

I Silkeborg Kommune har man allerede udvidet med VR-film til træning i transport med bus, så de psykisk sårbare unge på sigt kan blive endnu mere selvhjulpne og overvejer andre områder, hvor VR kan hjælpe kommunens borgere.

Hvad skal du vide?

  1. VR-udstyret koster mellem 10.000-25.000 kr., dertil kommer anskaffelsen af filmene.
  2. Arbejdet med VR kræver ikke særlige kvalifikationer ud over viden om angst og kendskab til at arbejde med angsteksponering, og har man først filmene og teknikken på plads, er det nemt at gå i gang med.
  3. Socialafdelingen i Silkeborg Kommune har udviklet filmene i et OPI-samarbejde med Innovation Silkeborg og TimeStory VR.

Hvem kan du kontakte?

Til toppen ^

2. 'Spisegrupper' skaber tryghed og nye fællesskaber

Spisevenner i Vejen Kommune

Ensomhed er et stigende problem blandt danskere, men især de hjemmeboende ældre borgere er ramt, da alderen og fysikken til tider gør det svært komme ud af hjemmet og opsøge nye fællesskaber.

Vejen Kommune forsøgte sammen med Ældre Sagen, der har udviklet konceptet 'spisevenner', at matche en frivillig spiseven med en ældre borger i kommunen, så de to kunne mødes hos den ældre til et måltid. Ældre Sagen arbejder for at skabe meningsfulde fællesskaber for de ældre borgere i Danmark.

På trods af, at Vejen Kommune oplevede, at mange frivillige ønskede at blive spiseven og dele et hyggeligt måltid, var der få ældre i kommunen, der tog imod tilbuddet. Holsted Aktivitetscenter begyndte i samarbejde med fire frivillige derfor at undersøge, hvorfor de ældre borgere ikke ønskede at være med. Det viste sig, at mange ældre syntes, at det var for grænseoverskridende at sidde alene og spise med en fremmed person.

'Spisevenner' blev derfor til 'Spisevenner i grupper', hvor 6-8 ældre sammen med to frivillige spisevenner udgør en gruppe. En gang om måneden mødes gruppen privat hos en af de frivillige til et måltid, hvor den ene af spisevennerne sørger for anretningen, mens den anden henter de borgere, der ikke selv har mulighed for at transportere sig. Det at have en fast gruppe og rutine giver borgerne en tryghed, der gør, at de har lyst til at komme igen.

Aktivitetscenteret har på to år dannet 6 spisegrupper, og det har vist sig at være en succes. De ældre ser frem til det månedlige måltid, men de fællesskaber og venskaber, der opstår i 'spisegruppen' giver også anledning til andre aktiviteter, som sætter gang i de ældres hverdag og mindsker ensomheden.

Hvad skal du vide?

  1. 'Spisevenner i grupper' er et kommunalt tilbud, der kræver en lokal organisering. Herunder en koordinator i kommunen, der har det overordnede ansvar for organisering og de frivillige.
  2. Aktivitetscenteret i Holsted står selv for at markedsføre og rekruttere nye frivillige og hjemmeboende ældre.
  3. Det er som udgangspunkt de frivillige spisevenner, der selv sørger for at finde ældre borgere, der vil deltage, og spisegrupperne finder i fællesskab et passende format for tilbuddet; hvor ofte de vil ses, hvad de vil lave, osv.
  4. Kommunen har ingen ekstra udgifter til 'Spisevenner i grupper', da borgerne selv betaler for maden. Borgerne visiteres særskilt til tilbuddet via den kommunale madservice.

Hvem kan du kontakte?

  • Dorthe Hallen, aktivitetsleder, MIDTPUNKTET, Holsted Aktiv Center, doha@vejen.dk, 24 80 15 96

Til toppen ^

3. Pårørende til demensramte tager på højskoleophold 

Demens påvirker ikke kun borgeren selv, men også hendes eller hans nærmeste. Det er både fysisk og psykisk krævende at leve sammen med et familiemedlem med en demenssygdom, og det giver helt konkrete udfordringer i hverdagen og anledning til mange overvejelser og bekymringer. Mange pårørende føler sig alene og efterspørger relationer til personer, der står i samme situation.

Center for Demens i Københavns Kommune har etableret et højskoleophold for pårørende, hvor de har mulighed for trygt at dele deres oplevelser og skabe et netværk med andre i samme situation. Højskoleopholdet er gratis og varer i fire dage. Der kan være 14 pårørende pr. gang. Opholdet afholdes to gange årligt på Gerlev Idrætshøjskole og har kørt siden 2018.

Tidligere har Center for Demens primært tilbudt møder og kurser til pårørende – men ikke et ophold som dette. Evalueringerne fra de to højskoleophold i 2018 var særdeles positive, og alle deltagere oplevede at tage derfra med en fornyet energi. 96 procent følte, at de havde fået brugbare værktøjer, som de kunne anvende i hverdagen. Størstedelen af deltagerne svarede også, at de er blevet en del af et netværk med andre pårørende i lignende situationer, hvilket har givet anledning til flere glade gensyn.

Hvad skal du vide?

  1. Tilbuddet til de pårørende til mennesker med en demenssygdom er gratis, da det er prioriteret, at tilbuddet skal være tilgængeligt uanset borgerens privatøkonomi. Kommunes udgift pr. ophold er 70.000 kr. / ca. 5.000 pr. person. Alle aldersgrupper er velkomne.
  2. På højskolen kan deltagerne bl.a. give sig i kast med yoga, bevægelse og musik samt få nye redskaber til hverdagen som pårørende.
  3. Under højskoleopholdet har deltagerne mulighed for at få ekstra støtte til deres familiemedlem med en demenssygdom.

Hvem kan du kontakte?

  • Marie Damkjær Hybschmann, demensfaglig rådgiver, Center for Demens, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, jn7b@kk.dk, 30 68 05 04

Til toppen ^

4. Åbne data effektiviserer Vejdirektoratets arbejde med visualisering

Åbne Data  Vejdirektoratet

En nysgerrig og opmærksom medarbejder hos Vejdirektoratet blev starten på en ny måde, hvorpå organisationen med brug af åbne data blev i stand til effektivt og tidsbesparende at løse visualiseringsopgaver. I et konkret projekt var der behov for at ændre en beslutning i anlægningsloven om en underføring af en vej til en overføring, da en underføring ville blive omfattende på grund af højt grundvand. Men for at ansøge om tilladelse til denne ændring, var Vejdirektoratet nødt til at få lavet en visualisering af vejen og landskabet i området.

Tidligere ville en sådan opgave have krævet særskilte fotograferinger og særskilt indarbejdning af projektdata i billederne, men en medarbejder i Vejdirektoratet vidste, at de landsdækkende skråfoto optaget for SKAT om kort tid ville blive frit tilgængelige og så, at en ny anvendelse kunne omdanne skråfotoene til 3D-modeller ved hjælp af eksisterende teknologi. Dermed var der nu mulighed for at kunne udføre visualiseringen som en mere integreret del af projekteringen.

Dette gjorde, at ansøgningen kunne udarbejdes hurtigere og mere effektivt, da det både er mere tidskrævende og dyrere at udføre visualisering som en særskilt proces efter endt projektering. Både tid og økonomi var i forvejen pressede i dette projekt. Det har derudover også givet anledning til en ny måde at arbejde med åbne data på i Vejdirektoratet og en vished om, at man kan bruge åbne data til egne løsninger ved at bruge dem på en måde som de oprindelig ikke var tiltænkt.

Hvad skal du vide?

  1. Undersøg nye data, der ligger frit tilgængeligt og overvej, hvordan I kan bruge den på nye måder.
  2. Vær opmærksom på nye teknologier. Kombinationen af ny teknologi og ny data åbner op for nye og mere effektive løsninger.
  3. Det kræver, at man er risikovillig, når man vælger benytte andres data på en ny måde, fordi det kræver ekstra ressourcer i opstartsfasen, og man ikke nødvendigvis opnår et fuldt anvendeligt resultat.

Hvem kan du kontakte?

  • Tina Jonsen, ingeniør, Vejdirektoratet, Vejdesign, tjon@vd.dk, 72 44 22 20
  • Svend Elgaard, fagkoordinator, Vejdirektoratet, Geodatata, sve@vd.dk, tlf. 72 44 23 05, mobil 22 89 65 65

Til toppen ^

5. Idérig sygeplejerske løser hverdagens problemer på nye måder

Hverdagsinnovationer bliver ofte skabt af de medarbejdere, der er tættest på borgerne, og dette gør sig også gældende på Opvågningen på Aalborg Universitetshospital. Her har man en særlig idérig og energisk medarbejder, der hele tiden er opmærksom på, hvordan opgaver kan løses bedre og mere effektivt – til gavn for kolleger, patienter og økonomien. Det er både små hverdagsinnovationer, så som ændringer i afdelingens indretning, og større hverdagsinnovationer, sygeplejersken giver sig i kast med. Hun er lige nu i gang med to produktinnovationsprojekter.

Det ene er udvikling af en engangsstrømpe til patienter, da hospitalet nu kun har én størrelse, der skal passe alle fodstørrelser, hvilket gør at mange ikke kan bruge dem ordentligt. Mangel på strømper giver ikke kun kolde fødder men også dårligere hygiejne på operationsstuerne. En engangsstrømpe vil løse de problemer samt øge brugeroplevelsen.

I samarbejde med en industriel designer og Life Science Innovation North Denmark udvikler hun også på en benskinne til patienter, som kan bruges både under og efter hospitalsopholdet. Skinnen har til formål at hæve benet til den korrekte højde for at mindske risikoen for blødning, hævelse og smerter. På hospitalet har man en skinne, men den kan patienten ikke tage med hjem, hvilket forlænger helingsprocessen efter hospitalsopholdet. Den nye skinne skal derfor være i et engangsmateriale, der gør det muligt for patienten at tage den med hjem.

Hvad skal du vide?

  1. De idérige medarbejdere hænger ikke på træerne, så det er vigtigt at støtte op om denne type medarbejder og lytte til deres spørgsmål og idéer. Det kan nemlig smitte af på hele teamet.
  2. Ledelsen på afdelingen bakker op om sygeplejersken og giver plads til, at hun tager tid til at udvikle og deltage i ekstra møder, men får ikke betaling for de ekstra timer. Det gør hun frivilligt.
  3. Hverdagsinnovationer har et stort potentiale, især hvis man formår at samarbejde om og inddrage andre i de udfordringer, man ønsker at løse.

Hvem kan du kontakte?

  • Birgitte Hasselgaard Jensen, sygeplejerske, Opvågningen/Sammedagskirurgisk afdeling O6, Aalborg Universitetshospital, bihaj@rn.dk, 97 66 66 12
  • Pernille Leth, afsnitsledende sygeplejerske, Opvågningen/Sammedagskirurgisk afdeling O6, Aalborg Universitetshospital, p.leth@rn.dk, 97 66 17 52

Til toppen ^

6. Straksudlevering af hjælpemidler til borgere giver bedre service og sparer administration

Straksudlevering i Københavns Kommune

Udlevering af hjælpemidler til borgere kan ofte være en langsommelig proces, da det er baseret på visitering fra kommunen. Det er både dyrt i administration for kommunen og besværligt for borgeren at ansøge om de små hjælpemidler. Derfor har hjemmeplejen i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning forsøgt sig med at spare et administrativt led væk i udleveringen af små hjælpemidler, hvor administrationsomkostninger til visitering og forsendelse overskrider prisen på selve hjælpemidlet.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har givet mulighed for, at social- og sundhedshjælpere kan bevillige og udlevere udvalgte hjælpemidler til borgerne uden en visitering. Medarbejderne vurderer selv borgerens behov og kan derefter finde hjælpemidlet på et lager i hjemmeplejen. Den nye måde at udlevere på giver borgerne en hurtigere og lettere adgang til mindre hjælpemidler, mindsker sagsbehandling og reducerer distributionsomkostninger, idet medarbejderne bringer hjælpemidlet hjem til borgeren.

Den lettere adgang til hjælpemidler har også medført, at borgerne bliver mere selvhjulpne, samt at medarbejderne føler et større ejerskab, da de nu selv kan tage beslutninger, der gavner de borgere, medarbejderne dagligt møder på deres arbejde.

Hvad skal du vide?

  1. Afgræns mængden af hjælpemidler, så det ikke bliver uoverskueligt for medarbejderne. De skal ikke bruge tid på at opsøge andre hjælpemidler – men kun de, der er på lageret.
  2. Klæd medarbejderne på til selv at visitere ved at introducere dem til de forskellige hjælpemidler og information om, hvilke typer borgere, de kan hjælpe.
  3. Det kræver få ressourcer at indføre straksudlevering: En reol til produkterne, simpel lagerstyring og at man finder et sted i patientens journal, det kan føres ind.

Hvem kan du kontakte?

  • Marie Schack, projektleder, Afdeling for Velfærdsinnovation, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, em6l@kk.dk, 21 55 29 89
  • Mette Rohrberg, implementeringskonsulent, Hjælpemiddelcentret Specialrådgivning, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, TJ91@kk.dk, 51 62 98 66

Til toppen ^

7. Mikrolån realiserer ledige borgeres drøm om livet som selvstændig

Ledige borgere oplever, at deres jobsituation bliver gjort til en del af deres identitet og føler sig fastlåst i situationen. På trods af, at størstedelen drømmer om en anden hverdag – og nogle endda om et liv som selvstændig. Men når man er på kontanthjælp, har man ikke mulighed for at spare op eller søge lån og dermed starte egen virksomhed – til ærgrelse for både borger og kommune. Aalborg Kommune undersøgte derfor muligheden for at kunne tilbyde et mikrolån til borgere, de vurderede havde potentiale til at blive selvstændige. Lovgivningen umuliggjorde mikrolån til kontanthjælpsmodtagere, men da Aalborg Kommune blev en del af Frikommune-forsøgene, åbnede det op for nye muligheder.

Kommunen tilbyder nu et tre måneders kursus, 'Fra ledig til virksomhedsejer', hvor ledige kontanthjælpsmodtagere blandt andet bliver undervist i regnskab, markedsføring og skatteregler. Det ligner måske de klassiske iværksætterforløb, som bl.a. erhvervskontorer tilbyder, men forskellen er, at der under dette forløb er tale om deltagere, der måske har mistet troen på sig selv, som har oplevet at fejle med jobsøgning og måske livet. Det er derfor vigtigt, at der også bliver arbejdet med at skabe tro på egne idéer, evner og muligheder. Deltagerne med de stærkeste forretningsidéer bliver tilbudt et mikrolån på op til 50.000 kr. til opstart af egen virksomhed. Selvom alle ikke får den mulighed, har kurset i sig selv vist sig at give deltagerne en styrket tro på sig selv og egne evner, hvilket er vigtige redskaber i den videre proces.     

De foreløbige resultater viser, at 10 ud af de 20 deltagere nu har en virksomhed og forsørger sig selv. Mikrolånet blev givet til 13 personer i alt. Beregninger fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) viser, at mikrolån til ledige kontanthjælpsmodtagere giver gode økonomiske resultater for kommunen, da investeringen er tjent hjem såfremt, at blot 6 procent af deltagerne bliver selvforsørgende inden for en 5-årig periode.

Hvad skal du vide?

  1. Det kræver en lempelse i lovgivningen, at kunne tilbyde mikrolån til ledige borgere.
  2. Kurset er et mindre redskab hos Jobcenteret og tilbydes kun efter grundig screening.
  3. Den enkelte rådgiver i Jobcenteret står for at spotte potentielle ledige og italesætte idéen for dem.

Hvem kan du kontakte?

  • Claus Wimmer-Aune, projektleder, Fra ledig til virksomhedsejer, BusinessAalborg, Aalborg Kommune, cwi@aalborg.dk, 25 20 04 73

Til toppen ^

8. Hurtig diagnostik af infektioner for indlagte patienter hver dag 24-7-365

Hurtig diagnostik på OUH

På mange hospitaler venter indlagte patienter længe på prøvesvar for bl.a. meningitis, influenzavirus, roskildesyge og MRSA, og derfor forsinkes optimal pleje og behandling. Tidligere tog det op til to døgn at få svar på disse undersøgelser. Nu har Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH) reduceret svartiden til 1-2 timer.

De hurtige svar på undersøgelserne for sygdomsfremkaldende bakterier og virus betyder, at behandling af infektioner hurtigere kan målrettes, og at man undgår unødig isolation af patienter. Isolation er både ressourcekrævende og øger risikoen for utilsigtede hændelser.

Det er ny teknologi, som har gjort det muligt at få hurtige analysesvar. Oprindeligt er metoderne udviklet til brug i sengeafdelingerne, så plejepersonale selv kan analysere prøverne. Dette tager dog tid fra plejen af patienterne, og der er risiko for, at kvaliteten af prøvesvaret forringes. Herudover er der ringe mulighed for automatisk overførsel af svar til patientjournalen, og der er ikke ressourcer til, at alle afdelinger kan anskaffe den nye teknologi.

Det innovative ved OUHs løsning er at samle implementering af hurtigdiagnostik i centrale, eksisterende laboratorier og bemande disse 24-7-365. Det sikrer, at analyserne er tilgængelige for alle afdelinger på alle matrikler, og at kvaliteten af prøvesvaret er på højde med vanlig laboratoriediagnostik. Svarene bliver umiddelbart synlige i patientens journal og videresendes automatisk til den landsdækkende overvågning af infektioner.

Hvad skal du vide?

  1. Ledelser på alle niveauer skal se på organisationen som en helhed og turde flytte økonomiske ressourcer mellem enheder, så de ikke automatisk følger den organisatoriske struktur.
  2. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på OUH har som de fagligt ansvarlige taget ansvar for udviklingen af hurtigdiagnostikken på hele hospitalet og samarbejdet på tværs af faggrænser.
  3. Hvor geografisk afstand gør centralisering vanskelig, skal de fagligt ansvarlige turde samarbejde med andre specialer/enheder om opgaveløsningen (i dette tilfælde Klinisk Biokemisk Afdeling på Svendborg Sygehus).

Hvem kan du kontakte?

Til toppen ^

9. Med et 'Swipe' til højre er gælden til kommunen er betalt

Swipe i Aarhus Kommune

Mange kommuner har oplevet problemer med at få opkrævet gæld fra borgerne, og flere kommuner har, siden de i 2017 selv fik lov til at opkræve gæld og restancer, arbejdet med at finde løsninger, der gør det nemt for borgerne at få betalt deres gæld til kommunen tilbage.

I Aarhus Kommune undersøgte man, hvorfor borgerne ikke betalte deres gæld til kommunen, og fandt frem til, at mange borgere oplevede betalingssituationen som besværlig. Det krævede nemlig både NemID, E-boks og Indbetalingskort. Sagsbehandlerne i Opkrævningen fandt det frustrerende og tidskrævende at skulle følge op på sager med borgere, der egentlig gerne ville betale, men enten glemte det eller syntes, det var for besværligt.

Aarhus Kommune har derfor nu gjort det muligt for sagsbehandlerne at anmode privatpersoner og virksomheder om skyldige beløb via MobilePay, mens de taler med dem i telefonen – en nem, sikker og hurtigt løsning både sagsbehandlere og borgere er glade for. MobilePay er i forvejen en udbredt løsning til at betale indkøb i butikker og overføre penge til venner, og det har derfor været nemt at få borgerne til at swipe og betale deres gæld.  

Borgere og virksomheder kan følge deres indbetaling via Mit Betalingsoverblik og modtager ikke nogen yderligere kvittering. Hos kommunen bliver indbetalingen også automatisk bogført og kræver ikke manuel sagsbehandling.

Hvad skal du vide?

  1. Løsningen kræver, at kommunen er koblet til systemet 'Mit Betalingsoverblik'.
  2. Løsningen er udviklet i samarbejde med MobilePay, der også har udviklet lignende tiltag for andre kommuner.

Hvem kan du kontakte?

  • Jesper Staberg Thomsen, Leder af Opkrævningen, Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune, tsje@aarhus.dk, 41 87 49 11.

Til toppen ^

10. Borgerne visiterer selv madservice

Madservice i Hjørring Kommune

Når der visiteres madservice til ældre borgere i eget hjem, sørger plejepersonalet typisk for at sende borgerens ønsker til visitationen, der står for at godkende valget. Hver gang en borger eksempelvis får besøg af familie eller ønsker at pause madservicen, er plejepersonalet involveret i processen. Og visitatorerne må afbryde deres øvrige arbejde for hurtigt at håndtere ændringer i madbestillinger.

For at lette arbejdsgangene for plejepersonale og visitatorer, samt give borgerne mulighed for nemt selv at kunne vælge og ændre i bestillingen, har Hjørring Kommune udviklet en digital løsning, der er tilpasset borgerens og kommunens behov. Selvbetjeningsløsningen gør det muligt for borgere selv eller med hjælp fra pårørende at bestille madservice. De kan også selv pause eller genbestille. Derudover har plejepersonalet også mulighed for nemt at visitere madservice, når de befinder sig hos borgeren. Det sker igennem en medbetjeningsløsning på medarbejderens tablet, hvor borgeren kan give tilladelse til betaling over pension med en underskrift.

For borgerne betyder det, at de kan visitere sig selv til madservice, lige når det passer dem – f.eks. når deres familie har fri i weekenden eller om aftenen. Borgerne er altså ikke afhængige af kommunens åbningstider. For visitatorerne i Sundheds – Ældre- og Handicapforvaltningen har det betydet frigivne ressourcer, som kan benyttes til de mere komplekse opgaver. Arbejdsgangene er i dag automatiseret, så alt der sendes til borgeren automatisk bliver journaliseret og dokumenteret.

Hvad skal du vide?

  1. Løsningen er bygget op omkring IT-systemet SPSIB, som forbinder kommunens andre systemer, og som i forvejen anvendes i mange kommuner, men kan også tilpasses til andre systemer.
  2. Selvbetjeningsløsningen håndterer hele bestillingsprocessen fra madvalg, til valg af betaling over pension/faktura og afslutter med en digital underskrift og automatisk journalisering.
  3. Selvvisitering af madservice er en del af et større digitaliseringsindsats, og tankerne og processen bag kan anvendes på andre områder; f.eks. visitering af hjælpemidler.

Hvem kan du kontakte?

  • Heidi Lynge Løvschall, projektleder, Digitalisering og Velfærdsteknologi, hll@hjoerring.dk, 41 22 50 94

Til toppen ^

11. Fælles Lungeonkologisk samtale styrker patientforløb for kræftramte

Fælles lungeonkologisk samtale

Kræftpakkerne har opstillet nogle ambitiøse krav til patienters behandlingsforløb i forhold til især ventetid og kvalitet. Nedbringelse af ventetid kræver ofte et tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger patienterne er knyttet til, og tæt samarbejde kan give patienterne et mere sammenhængende behandlingsforløb.

For levere på de ambitiøse krav i Kræftpakkeforløbene er Lungemedicinsk og Klinisk Onkologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, gået sammen i et projekt om at etablere en Fælles Lungeonkologisk samtale. Ved denne samtale deltager, foruden patient og pårørende, en lungemediciner og en onkolog. Patienten modtager diagnosesvar af den lungemedicinske læge, og der følges op af onkologen, som præsenterer patient og pårørende for behandlingsplanen.

Tidligere havde patienten samtale enkeltvis med de to læger og måtte derfor møde på hospitalet to gange, hvilket var til særligt besvær for de mest skrøbelige patienter. Ved at mindske antallet af konsultationer opnås der også en ekstra gevinst, da tiden til første onkologiske behandling forkortes. Yderligere har kommunikationen og den faglige dialog, som opstår under fællessamtalen, medført at patienterne i højere grad deltager aktivt i samtalen, frem for blot at lytte til lægen. Fællessamtalen styrker patientinddragelsen, og derved oplever patienten bedre kvalitet og service af det samlede forløb.

Hvad skal du vide?

  1. Tænk sygdom før lægespecialer – hvordan kan forskellige afdelinger og specialer samarbejde om en given sygdom?
  2. Fællessamtalen giver patienten samme tid med lægerne som ved enkeltsamtale. De mister derved ikke på, at slå samtalen sammen.
  3. Det bør ikke tænkes som en spareøvelse, men som en måde hvorpå man kan mindske ventetid og forbedre patientens oplevelse.

Til toppen ^

12. Fra bogsamling til tryg opholdsstue

Fra bogsamling til tryg opholdsstue

Københavns biblioteker har både betjente og selvbetjente åbningstider, hvilket er til stor glæde for byens borgere. Nogle biblioteker oplever dog, at tiden uden personale inviterer uroskabere og hjemløse indenfor, og gør det utrygt for byens andre borgere at opholde sig på biblioteket i det tidsrum. Blågårdens Bibliotek på Nørrebro har haft store problemer med dette og valgte i første omgang at låse udstyr inde bag gitre og lukkede skranker. Det inviterede blot endnu flere uroskabere ind, da det gav et indtryk af, at 'der ikke var nogen hjemme'. Københavns Kommune valgte derfor at kigge nærmere på, hvordan de kunne skabe et trygt opholdssted, og allierede sig med foreninger i lokalområdet, der har kendskab til både grupperne af unge uroskabere og hjemløse.

Løsningen blev en ny og mere hjemlig indretning, der blev skabt i samarbejde mellem medarbejdere i Københavns Kommune og de forskellige segmenter af brugere og lokale foreninger. Lukkede og aflåste gitre er fjernet til fordel for åbne rum, der gør det let at overskue lokalet og giver mulighed for fleksibilitet. Skrankerne og personalet er nu rykket ud i rummet, hvilket giver anledning til flere samtaler mellem brugerne og personalet i den betjente åbningstid. Resultatet har medført at flere forskellige segmenter af brugere oplever en større tryghed og opholder sig længere tid på biblioteket.

I arbejdet med den tryghedsskabende indretning var det også vigtigt at få bygget en bro mellem bibliotekarerne og de unge rødder, da utrygge hændelser havde sat sine spor hos personalet. Mødet mellem de forskellige grupper og personalet har nedbrudt barrierer og har haft en positiv effekt for deres arbejde.

Hvad skal du vide?

  1. Tryghedsprojektet har fulgt 5 designprincipper: 1) Synlighed og overskuelighed, 2) Fleksibilitet og multifunktionalitet, 3) Sanser og stimulans, 4) Forbind ude og inde og 5) Lokale partnerskaber.
  2. Det giver en stor værdi, indsigt, ejerskab og forankring, når personale, brugere og borgere løbende involveres i at teste, evaluere og teste igen.
  3. Det er en kontinuerlig proces uden endeligt slut-tidspunkt, hvor der fortløbende kan arbejdes med bibliotekets indretning og funktion i et nærmiljø.

Hvem kan du kontakte?

  • Jakob Ilum, chef for Kreativ Vækst, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune, h51n@kk.dk, 40 23 41 34

Til toppen ^

13. Natteværter skaber positiv stemning i nattelivet

Natteværter i Københavns Kommune

Hver weekend strømmer unge, glade og fulde mennesker til København for at feste. Men ikke alle finder det lige festligt. Især beboerne i indre by har længe klaget over støj og svineri fra de unge festende, der ind i mellem glemmer, at de er gæster i byen. Københavns Kommune startede derfor pilotprojektet 'Natteværter', der har til formål at teste, om en innovativ kommunal værtstjeneste kan fremme et natteliv i større balance til beboernes hverdagsliv i byen – til gavn for både beboere og festglade gæster.

Det primære fokus er at motivere til en positiv udvikling i forhold til støj, skrald og uhensigtsmæssig adfærd blandt de festende. De skal dermed supplere politiet i indre by, så de ikke skal bruge tiden på at hjælpe fulde mennesker hjem og huske dem på, at man ikke må tisse i gadeportene. Værterne er rekrutteret blandt kommunens livreddere, da de i forvejen har erfaring med at være vært for besøgende i svømmehallerne. Derudover bliver de undervist i at håndtere fulde personer, der ikke altid opfører sig lige tilregneligt.

De festglade unge har taget godt imod Natteværterne og uddeler gerne krammere og high-fives, fordi de mærker, at værterne er der for at gøre det mere trygt at være i byen og for at hjælpe dem. Værterne uddeler ikke bøder eller kommer med anmærkninger. Beboerne og erhvervslivet er også glade for initiativet, og især barer og diskoteker oplever, at det giver mening at støtte op om de nye værter i byen.

Hvad skal du vide?

  1. Det handler om at nedbryde fronter og skabe fælles forståelse af problemer og løsninger. De er værter for byen – for alle de forskellige brugere af byen.
  2. Natteværterne samarbejder med andre aktører i nattelivet, herunder politiet, dørmænd og beværtninger i byen og på tværs af kommunens forvaltninger.
  3. Værtsfunktionen, kompetencerne og de dialogiske tilgange kan også anvendes hos kommunens badeanlæg og kystlinjer.

Hvem kan du kontakte?

  • Jakob Ilum, chef for Kreativ Vækst, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune, h51n@kk.dk, 40 23 41 34

Til toppen ^

14. Guldborgsund Kommune har fået sin egen 'Meyer'

Meyer i Guldborgsund Kommune

Ispapir, flasker og cigaretskodder er noget, de fleste dagligt oplever i bybilledet på trods af, at skraldespandene ofte befinder sig blot få meter fra affaldet. I Guldborgsund Kommune ønskede man at gøre bybilledet mere rent og indbydende for borgerne og de mange turister, der hvert år kommer til Marielyst og Nykøbing Falster. Derudover har kommunen også ofte fået at vide, at det var besværligt at komme i kontakt med den, og de ønskede derfor at blive mere synlige blandt borgere og erhvervsdrivende.

Med inspiration fra den snaksalige vicevært Meyer fra 'Huset på Christianshavn' begyndte kommunen at tænke i en lignende løsning for kommunens større byområder. De endte med at ansætte to byviceværter på fuldtid i sommerperioden til Marielyst og Nykøbing F., og  de blev taget godt imod. Så godt, at løsningen nu er en helårsløsning i de to byer, dækker kommunens seks største byer og tæller fire byviceværter. De fire mænd blev ikke ansat grundet tidligere erfaring eller uddannelse, men på grund af deres personlighed – som kommunens ansigt udadtil var det vigtigste, at de var imødekommende og gode rollemodeller. 

Guldborgsund Kommune modtager nærmest ingen borgerklager over renholdelsesniveauet længere, og både borgere, turister og erhvervsdrivende er glade for de nye ansigter, der holder byen ren og fungerer som bindeled mellem borger og rådhuset. Det er nemmere at hive fat i en af byviceværterne og sige til hvis, der mangler noget end det er at indgive en klage.

Hvad skal du vide?

  1. Ansæt efter personlighed – ansigtet udadtil – og i mindre grad efter faglig uddannelse og erfaring.
  2. Byviceværterne finansieres i Guldborgsund Kommune inden for et årligt budget på 2 mio. kr.
  3. Beskriv stillingsfunktionerne overordnet og lad det være op til byviceværterne selv at planlægge, hvordan de bedst leverer på den overordnede beskrivelse.

Hvem kan du kontakte?

Til toppen ^

15. Know Your 'Bro – digitale oplevelsesruter for Københavns gæster

Know your Bro i Københavns Kommune

København er meget mere end klassiske seværdigheder som Nyhavn og den lille havfrue. Det lokale liv i brokvartererne – the Copenhagen liveability, som mange uden for Danmark i dag taler om – er blevet en seværdighed i sig selv. Og den havde  Copenhagen Visitor Service et ønske om at formidle på en innovativ og bæredygtig måde.

Know Your 'Bro er navnet på byens digitale oplevelsesruter, som første gang blev lanceret i foråret 2018 med det formål at guide internationale gæster i København til at opleve det lokale liv i brokvarterene. Nørrebro og bydelens mangfoldighed er omdrejningspunktet, og gåruten har siden lanceringen tiltrukket knap 10.000 brugere på platformen. I maj blev endnu en bydel gjort tilgængelig, da Know Your 'Bro indtog Vesterbro. Ruterne viser bl.a. vej til en række seværdigheder, hvor lokale stemmer i form af både lyd og video åbner op for hemmelige perler og fascinerende fortællinger, som mange internationale gæster i deres søgen efter at blive 'midlertidige lokale' ofte jagter.

Ruten leder turister rundt på gaderne mellem seværdighederne, hvor mange caféer, butikker og restauranter holder til, og er derfor også en god måde at få tiltrukket flere kunder til lokalområdet. Know Your 'Bro er med til at sprede Københavns turisme ud til andre bydele på en bæredygtig måde, da det foregår til fods eller på cykel.

Hvad skal du vide?

  1. Involver lokale borgere og virksomheder i at har udvikle ruten og til at lægge stemmer til fortællingerne.
  2. Webappen knowyourbro.dk er skabt i samarbejde med start-up virksomheden Motes og er gratis for alle brugere.
  3. Platformen, der er udviklet af Motes, kan anvendes af andre kommuner, turistinformationer og virksomheder.

Hvem kan du kontakte?

  • Alev Vural, konsulent, Copenhagen Visitor Service, Kultur- og Fritidsforvaltningen, e36u@kk.dk, 70 22 24 42

Til toppen ^

16. 'Forbedringstorsdage' skaber innovativt arbejdsmiljø hos Regionspsykiatrien Horsens

I en travl hverdag på sygehusafdelingerne er det frustrerende at tilbringe tid på mere eller mindre ustrukturerede møder, hvor relevant beslutningskraft og faglig viden ikke er til stede, og især når der er mange af dem. Hos Regionspsykiatrien Horsens oplevede man også, at det på trods af mange møder var svært at finde tid og rum til at videndele og lære af hinandens successer og fejltrin.

De indførte derfor et nyt koncept, 'Forbedringstorsdage', hvor ledelse, nøglepersoner og stabsmedarbejdere mødes hver anden uge på tværs af afsnit og fagligheder for at skabe meningsgivende forbedringer for patienterne og finde løsninger på hverdagens problemer. Dagen fungerer som et dynamisk rum for innovation og læring, hvor der gennem dialog, involvering og indflydelse skabes fælles forståelse for og accept af de mange opgaver og krav, der stilles afdelingen. Forbedringstorsdagene skifter mellem fire forskellige 'skoleskemaer', der viser hvilke emner, dagen bringer, og hvor lang tid der er afsat. Det giver en struktur og en klarhed for deltagerne, hvorefter dagen afsluttes med en evaluering på forbedringer til næste møde.

Forbedringstorsdage har været med til at reducere antallet af møder og styrke kvaliteten af de resterende og har haft en overraskende positiv effekt på arbejdsmiljøet, da alle har mulighed for at blive hørt og arbejde sammen på tværs af afsnit. Det skaber derudover også værdi for patienterne, da konceptet har været med til at skabe et mere sammenhængende forløb, og da nye løsninger hurtigere kan blive implementeret.

Hvad skal du vide?

  1. Sammensætningen af mødedeltagere er vigtig: Der skal være nogle, der i praksis udfører opgaverne og nogle, der kan tage beslutningerne på dagen.
  2. Brug strukturen til at sikre videndeling og innovation. Fx giver mødestrukturen mulighed for at idéer afprøves i 14 dage, hvorefter de bliver evalueret – og derefter enten implementeres eller afsluttes.
  3. Konceptet virker tidskrævende men skaber værdi på afdelingen. Når medarbejdere afsætter en hel dag er det især vigtigt, at det er struktureret og har et klart formål for dagen (hvorfor løbende evaluering er nødvendigt).

Hvem kan du kontakte?

  • Kirsten Yde, ledende oversygeplejerske, Regionspsykiatrien Horsens kiryde@rm.dk, 78 47 50 02

Til toppen ^

Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om COI og offentlig innovation direkte i din indbakke.