SOSU-skole uddanner fremtidens ansatte i hverdagsinnovation og eksperimenter

Publiceret 03-07-2019

Randers Social- og Sundhedsskole har vedtaget et innovationsmanifest, samarbejder med praksis og vil uddanne fremtidens innovative velfærdsmedarbejdere. Nødvendigt, siger udviklingschef.

SOSU-skolen i Randers

Foto: Medarbejdere og elever på Randers Social- og Sundhedsskole arbejder systematisk med innovation og arbejder bl.a. med eksperimenter.

Af Paul Sauer

Et innovationsmanifest. Et nært og forpligtende samarbejde med praksis. En opfordring – og et mandat – til at undre sig, eksperimentere og finde nye løsninger.

Det er nogle af de initiativer, som Randers Social- og Sundhedsskole de seneste år har sat i værk.

Skolen, der bl.a. uddanner SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og pædagogiske assistenter, har som ambition at uddanne fremtidens innovative velfærdsmedarbejdere.

Træne innovativt mindset

Og det betyder, at eleverne allerede på skolebænken bliver trænet i at have et innovativt mindset:

"De elever, vi sender ud i praksis, er en medarbejdertype, som er hierarkisk nederst i sundhedssektoren. Derfor er der ikke kutyme for, at de handler på ting, som de ser, de kan gøre noget ved. De mangler simpelthen mandat til at kunne handle," siger René Dybdal, udviklingschef på Randers Social- og Sundhedsskole.

"Samtidig er det de mennesker, som er tættest på borgeren. De medarbejdere, der ser og omgås med dem, og som kan identificere de udfordringer, de står overfor, og potentielt også finde nogle konkrete gode løsninger på dem," fortsætter han.

De nødvendige redskaber

Han skiftede for lidt over et år siden VIA University College ud med Randers Social- og Sundhedsskole og har siden arbejdet på at få innovation ind som en grundlæggende del af skolens DNA.

Både ved at skabe rammer, så skolen kan opkvalificere eleverne, og ved at samarbejde med 'virkeligheden' i form af praksis. Og med ledelsesniveauet.

SOSU-skolen i Randers

Foto: Randers Social- og Sundhedsskole have som ambition at uddanne fremtidens innovative velfærdsmedarbejdere og samarbejder bl.a. meget med praksis.

"Jeg er meget optaget af det innovative mindset, fordi det kan være redskabet til at få de medarbejdere, vi uddanner, frem og være med til at afhjælpe nogle af de udfordringer, vi står over for i velfærdssektoren. Vi skal give vores elever de nødvendige redskaber til at kunne handle, når de kommer ud," siger René Dybdal.

Skal spotte udfordringer

I 2018 underskrev han og skolens direktør et innovationsmanifest for skolens arbejde med – og tilgang til – innovation. Her fremgår det blandt andet, at skolen vil "uddanne innovative velfærdsmedarbejdere, der har et fagligt- og metodestærkt afsæt til at tænke innovativt i udviklingen af deres daglige praksis til gavn for dem selv, deres kollegaer og samfundet med borgeren i centrum".

Vel at mærke primært med fokus på hverdagsinnovation, understreger han:

"Det er ikke et spørgsmål om, at vores elever skal til at lave radikal innovation og entrepreneurskab, men vi skal give eleverne nogle handlingskompetencer og redskaber til at kunne spotte udfordringer og handle på det," siger René Dybdal.

Eksperimenter og tests

De seneste år har Randers Social- og Sundhedsskole igangsat en række projekter med innovation som omdrejningspunkt:

Et handlede om at lave eksperimenter. Her blev skolens medarbejdere inviteret til at kigge sig om i deres egen hverdag, og hvis noget var til gene eller uhensigtsmæssigt, kunne de få hjælp til at tænke nye løsninger og teste dem.

"Det første til, at omkring 40 initiativer blev sat i gang. Konkrete forbedringer i hverdagen. Alt fra at lave dots på gulvet for at skabe en intimsfære og skærme nogle sekretærer til at lave en vejledning i, hvordan man sætter glas og kopper på plads i medarbejderstuen. Vi har også eksperimenteret med en kørselsapp i stedet for det gamle forældede system, hvor man sidder manuelt og registrerer kørsler fra sted til sted. Det har givet meget godt. Nogle eksperimenter er fejlet, andre er blevet rigtig gode – og nogle eksisterer stadigvæk," siger René Dybdal.

Vidensforum og valgfag

Som udløber på det projekt er der etableret lille vidensforum, som består af medarbejdere fra de forskellige afdelinger, som nu er ambassadører for arbejdet med innovation på skolen.

OM INNOVATION PÅ RANDERS SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLE

- Randers Social- og Sundhedsskole har 2 afdelinger (Randers og Djursland). I 2017 havde skolen 448 grundforløbselever og 664 hovedforløbselever.

- Skolen uddanner SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, pædagogiske assistenter og sundhedsfaglige studenter.

- De seneste år har skolen arbejdet aktivt med hverdagsinnovation og eksperimenter – både i forhold til skolens elever og skolens medarbejdere.

- Blandt andet er der oprettet et valgfag i innovation, lavet et vidensforum for medarbejdere, der er ambassadører for innovation, og etableret forskellige samarbejder mellem skolen og praksis.

- Der er også etableret et nationalt netværk mellem indtil videre fem SOSU-skoler, hvor praksis også deltager, og hvor målet er at dele viden og erfaringer om innovation.

- Randers Social- og Sundhedsskole har underskrevet et innovationsmanifest. Det kan du læse her.

Skolen har også ansat en innovationskonsulent, som har en særlig opgave i at understøtte og initiere innovationsaktiviteter på skolen og med praksis.

Langt tidligere udviklede skolen et valgfag i innovation for især pædagogiske assistenter. Midlerne til at udvikle og gennemføre forløbet kom fra Fonden for Entreprenørskab, og siden har fonden bedt skolen om at beskrive konceptet, så det kan blive spredt til andre pædagogiske assistent-uddannelser som standarden.

SOSU-skolen i Randers

Foto: Skolen har udviklet et valgfag i innovation for især elever, der uddanner sig til pædagogiske assistenter. Konceptet skal nu spredes videre til andre skoler.

Fonden for Entreprenørskab har også finansieret et helt års forløb, hvor fire repræsentanter fra praksis i Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner mødes med tre repræsentanter fra skolen for at berøre forskellige temaer inden for innovation få en fælles forståelse og et fælles sprog for: Hvad er innovation egentlig, og hvad er den innovative velfærdsmedarbejder?

Armene over hovedet

"Det er vi ved at afslutte lige nu, og vi er ved at finpudse en definition på, hvordan vi opfatter en innovativ velfærdsmedarbejder," siger René Dybdal og fortsætter:

"Det fantastiske er, at de fleste sad med armene over kors, da vi startede, og tænkte: 'Hvad er formålet, giver det overhovedet mening, vi sidder i vidt forskellige verdener'. Men hurtigt kunne alle se vigtigheden af, at vi er afhængige af hinanden i det arbejde, vi gør. Og siden har det været en fantastisk proces, så alle i gruppen sidder med armene over hovedet og jubler. Og vi har mange flere idéer til kommende projekter og samarbejder."

Udviklingschefen siger, at forløbet også har ført til, at skolen har prøvet nogle innovative metoder fra undervisning af i praksis, som arbejdspladserne har taget til sig og er begyndt at bruge og afholde workshops i. Og at skolen nu arbejder på, hvordan erfaringerne fra gruppen kan blive spredt yderligere.

De grå diamanter

Forløbet har – efter et oplæg om, at ens hjerne gør det svært at tænke innovativt, efter man er fyldt 35 år – også ført til, at Randers Social- og Sundhedsskole er gået sammen med VIA University College om et projekt, hvor de vil give innovationskurser til ældre af forskellige slags:

Rene Dybdal

Foto: Vi taler meget om det grå guld – men hvad hvis det faktisk blev de grå diamanter, spørger René Dybdal, der vil give innovationskurser til ældre.

"Både for at finde ud af, om de kan modtage det, og om det giver mening for dem. Og for at se outputtet af det. For vi taler jo meget om det grå guld. Men hvad hvis det faktisk blev de grå diamanter? De ældre har masser af tid, energi og lyst til at gøre en forskel. Tænk sig, hvis de også fik nogle redskaber, som de kunne gøre en forskel med? Det kunne jo skabe en revolution i ældresektoren," siger René Dybdal.

"Men derudover er vi mest optagede af at finde nogle formater, hvor vi kan sprede de gode erfaringer fra vores arbejde og konkretisere de redskaber, vi vil dele. Vi er også meget optagede af, at det her kun kan lade sig gøre, hvis ledelser rundt omkring bliver involveret. Så det er et andet spor, vi arbejder på: hvordan vi kan få skabt muligheder for at få opkvalificeret lederne også," siger han.

Et nationalt netværk

At ændre en kultur tager lang tid, understreger udviklingschefen. Men han kan allerede se nogle af forandringerne: Omkring halvdelen af skolens medarbejdere er nu ambassadører for innovation. Og samarbejdet med praksis og med andre skoler bliver kun større og bredere:

Et nationalt netværk med indtil videre fire andre SOSU-skoler (SOSU Herning, Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, SOSU Syd og SOSU Fyn), som Randers Social- og Sundhedsskole har taget initiativ til, er under etablering. Netværket mødes hver tredje måned og skiftes til at have temaer, som har med innovation at gøre:

"Det er ud fra tanken om, at det her ikke giver mening, hvis vi er den eneste skole, der arbejder for det. Så vi har taget initiativ til at skabe et nationalt netværk blandt skolerne omkring innovation som omdrejningspunktet. Målet er ikke, at vi skal lave fælles projekter. Målet er, at vi skal inspirere og orientere hinanden om innovation og innovative tiltag," siger René Dybdal og fortsætter:

Prøver at sprede frø

"Det fede er, at vi samtidig er forpligtet på, at vi alle skal have en praksispartner med. Og at vi hver især, når vi har værtskabet, sammen med praksispartneren skal lave et inspirerende oplæg eller en aktivitet, der viser det gode samarbejde, der er mellem skole og praksis, og hvordan et fokus på innovation kan fremme hvert vores arbejde."

Netværket planlægger at mødes første gang i september. Udviklingschef René Dybdal glæder sig til at udbygge arbejdet med innovation endnu mere:

"Vi prøver at sprede frø. Vi prøver at sætte aktiviteter i gang. Vi prøver at få den profil, at vi har nogle kompetencer og en interesse for det – men samtidig vi inviterer vidt og bredt. For selvom vi gerne vil være bannerførere, har vi brug for, at der er mange, der løfter. Det her handler ikke kun om os," slutter han.