Her er 3 ting, du skal vide om økonomi

Publiceret 03-07-2019

Økonomi spiller en stor rolle i arbejdet med offentlig innovation. Men hvordan, hvornår og hvor meget – og hvad kan du bruge det til?

Ole Bech Lykkebo

Foto: Analysechef i COI Ole Bech Lykkebo giver de tre vigtigste fakta om økonomi og offentlig innovation.

Af Paul Sauer

Vi har hørt det før: Stigende krav og stramme budgetter sætter den offentlige sektor under pres. Og demografiske ændringer gør udfordringerne større.

Men hvad betyder det for offentlig innovation? Det gør basalt set behovet for at finde nye og bedre løsninger endnu større.

Og så øger det vigtigheden af at være bevidst om, hvordan økonomisk pres påvirker arbejdet med offentlig innovation, understreger Ole Bech Lykkebo, analysechef i COI:

Skal vide hvad du er oppe imod

"Ressourcepres er blevet et meget væsentligt rammevilkår i den offentlige sektor. Og hvis vi vil have innovation til at lykkes, er det vigtigt at være opmærksomme på alle de drivere, der kan igangsætte eller gøre processen vanskeligere eller lettere undervejs," siger han.

"Hvis du ved, hvad du er oppe imod, er din chance for at skabe succes bare større," fortsætter han.

Vi er dykket ned i tallene fra COI's Innovationsbarometer og har hevet de væsentligste pointer ud. Her er 3 vigtige ting, du skal vide om økonomi:

1. Økonomisk pres kan både være en fremmer og en hæmmer

Økonomi spiller en rolle i 2 ud af 3 offentlige innovationer. Det viser COI's Innovationsbarometer – verdens første officielle statistik om offentlig innovation.

Dermed spiller økonomiske begrænsninger en stor rolle – også i arbejdet med offentlig innovation. Men der er forskel på, hvordan økonomiske begrænsninger spiller en rolle, forklarer Ole Bech Lykkebo:

"Økonomisk pres kan spille en rolle ved at være med til at igangsætte innovationen. Altså være årsagen til, at man overhovedet begynder. Det er tilfældet for cirka hver sjette innovation i den offentlige sektor. Men økonomiske begrænsninger kan også spille en rolle undervejs – enten ved at fremme eller hæmme innovationsprocessen," siger COI's analysechef og fortsætter:

"Økonomisk pres fungerer i næsten hvert fjerde tilfælde som fremmer for innovationsprocessen. Og det er ret spændende. For her kan man tale om det, man kalder 'den brændende platform' eller at 'nød lærer nøgen kvinde at spinde'. Men det er ikke hele historien: For i endnu flere tilfælde – i mere end hver tredje – hæmmer det økonomiske pres undervejs. Her kan hele processen risikere at gå på grund."

"Økonomisk pres kan spille en rolle ved at være med til at igangsætte innovationen. Altså være årsagen til, at man overhovedet begynder. Det er tilfældet for cirka hver sjette innovation i den offentlige sektor."

Ole Bech Lykkebo, analysechef i COI
Mange faktorer kan både hæmme og fremme offentlig innovation

Grafik: Begrænset økonomi er både med til at hæmme og fremme offentlig innovation. Men begrænset økonomi hæmmer oftere, end det fremmer.

Faktisk er økonomisk pres den ene faktor, der klart oftest hæmmer offentlig innovation. Det kan der være flere grunde til. Det kan f.eks. skyldes, at man i et projekt har udviklet en lovende prototype. Men så falder projektorganisationen fra hinanden, inden der er brugt fornødne kræfter og penge på at implementere løsningen:

"I de tilfælde kan vi være lidt bekymrede for, om det innovative tiltag overhovedet får skabt værdi. For værdien skabes først, når løsningen er sat vellykket i drift," siger Ole Bech Lykkebo.

Han understreger, at selvom økonomisk pres ofte fungerer som hæmsko, er det ikke det samme som at sige, at det ikke kan lade sig gøre:

"Det er bare noget, man skal være opmærksom på. Ved at se på, hvad de offentlige ledere har svaret, kan vi lære, hvad der er på spil, og så måske bedre komme rundt om det," siger analysechefen og forklarer, at tallene jo basalt set viser, at arbejdet med offentlig innovation er underlagt samme økonomiske grundvilkår som alt andet arbejde i den offentlige sektor:

"Offentlig innovation ikke post it-notes og fest og farver i en frit svævende boble. Det er inde i maskinrummet lige som alt det andet, hvor økonomi er et begrænsende men fundamentalt grundvilkår. Og der spiller innovation en rolle – også i virkeligheden nogle gange i forhold til at levere bedre under det pres," siger Ole Bech Lykkebo.

2. Offentlig innovation er oftest finansieret internt på arbejdspladsen

Én ting er den rolle, økonomi spiller i forhold til offentlig innovation. Men hvor kommer pengene til offentlig innovation så fra?

Ifølge Ole Bech Lykkebo bliver ressourcerne til at lave innovation oftest fundet internt i organisationen eller på arbejdspladsen selv:

"Det er oftest internt på sygehuset eller internt i børnehaven selv, at pengene eller ressourcerne bliver fundet til at lave innovationsaktiviteter. Også selvom de fleste arbejdspladser har ikke et særskilt budget, der står innovation på," siger analysechefen.

"Og det er interessant, for offentlige arbejdspladser har jo masser af vigtige driftsopgaver i forhold til borgerne, og de ansatte er ofte travlt beskæftigede med at levere på de opgaver. Alligevel er der kreative og vedholdende ledere og medarbejdere, der har mindsettet, viljen og risikovilligheden til at få det til at ske og lykkes. Faktisk siger hver anden arbejdsplads, at netop deres fokus på den sikre drift har hjulpet innovationen på vej. Det lykkes selvfølgelig ikke altid og det er bestemt ikke let, men det er meget opmuntrende, at det kan lade sig gøre," fortsætter han.

"Det er oftest internt på sygehuset eller internt i børnehaven selv, at pengene eller ressourcerne bliver fundet til at lave innovationsaktiviteter. Også selvom de fleste arbejdspladser har ikke et særskilt budget, der står innovation på."

Ole Bech Lykkebo, analysechef i COI
To ud af tre offentlige innovationer er alene finaisieret af eget budget

Grafik: To ud af tre offentlige innovationer er alene finansieret af eget budget. Hver sjette innovation er finansieret fra en særskilt pulje i kommunen/regionen/ministeriet.

Kun en tredjedel af de offentlige innovationer er finansieret fra andre kilder. I hvert sjette tilfælde kommer finansieringen fra en pulje i den større organisation, man er en del af – det kan være en folkeskole, hvor enten skoleforvaltningen eller hele kommunen har en innovationspulje, man kan få ressourcer fra. I andre tilfælde kommer midlerne måske fra nationale offentlige puljer.

"Og så ser vi, at private fonde faktisk også spiller en rolle i nogle offentlige innovationer. Så det er lidt et kludetæppe, hvor man får penge fra – men oftest er det altså noget, man finder inden for sit eget budget," siger Ole Bech Lykkebo.

Han understreger, at det ikke betyder, at man skal være ligeglad med finansieringen:

"Vi må ikke glemme, at det nogle gange sker på trods. Det gælder ikke mindst, når der skal samarbejdes på tværs af den offentlige sektor. Her kan vi systematisk se, at økonomien oftere er en barriere end ellers. Nok fordi pengene nogle gange skal bruges ét sted, mens den nye løsning skaber en gevinst et andet sted," siger Ole Bech Lykkebo og fortsætter:

"Så man kan godt forestille sig, at der kan skabes betingelser for, at det kan lykkes for flere at skabe løsninger på flere komplekse problemer i samarbejde. Selv om egne budgetter altså ikke er så stor en begrænsning, at det slet ikke er muligt."

3. Når det begynder med økonomi, slutter det oftere med effektivitet

Men hvilken værdi skaber så de innovationer, som økonomien sætter sit præg på?

Hvis vi alene ser på de tilfælde, hvor begrænset økonomi har været med til at igangsætte en innovation, kommer der oftere effektivitet ud af innovationerne end ellers, forklarer analysechef Ole Bech Lykkebo:

"Det overrasker selvfølgelig ikke. Simpelthen fordi effektiviseringer jo kan have været selve formålet med innovationen – og måske derfor også et fokusområde undervejs," forklarer han.

Offentlige innovationer igangsat af økonomisk pres fører oeftere til effektiviseringer

Grafik: Innovation igangsat af økonomisk pres fører oftere til øget effektivitet. Men sjældnere til øget borgerinddragelse, medarbejdertilfredshed og kvalitet.

Det knap så indlysende, men nok ikke helt overrumplende, er, at økonomisk igangsatte innovationer i sjældnere grad leder til højere kvalitet, bedre borgerinddragelse og større medarbejdertilfredshed.

Sagt på konsulentsprog er det er "et væsentlig opmærksomhedspunkt", forklarer Ole Bech Lykkebo:

"Højt kvalitet i servicen, fokus på borgerne, demokratisk deltagelse og attraktive offentlige arbejdspladser er jo vigtige værdier og på lange stræk forbundne kar. Men tallene viser bare, at det realiseres signifikant sjældnere, når innovationen er begyndt, fordi økonomien strammer," siger han og understreger, at nogen sikkert vil spørge, hvad man ellers skulle forvente:

"Jeg vil sige, at vi skal tilstå hinanden, at opgaven nok bare nogle gange er sværere. Men alligevel lykkes det i de fleste økonomisk initierede innovationer faktisk også at skabe en eller flere andre typer værdi – som oftest kvalitet."

En væsentlig pointe er, at kvalitet og effektivitet dermed ikke er noget, der udelukker hinanden, når det kommer til innovation. Tit optræder de to værdier i par. Og lige netop derfor er innovationer et rasende interessant middel til at løse nogle af de problemer, den offentlige sektor står med, forklarer Ole Bech Lykkebo.

Det betyder selvsagt ikke, at man sagtens kan få højere kvalitet i alle de tilfælde, hvor man på en eller anden vis effektiviserer, understreger analysechefen:

"Vi taler her kun om de konkrete tilfælde, hvor en innovation er lykkes og sat i drift. Så kan man i nogle tilfælde få flere positive resultater ud over alene effektivisering. Men innovation er selvfølgelig ikke en trylleformular. Som resten af tallene viser, bøvler det ofte undervejs, når økonomen presser. Og det er ikke alle innovationer, som lykkes. Det er de vilkår, man skaber innovation under," forklarer han.

Skal ikke råbe 'hallelujah'

Han forklarer, at ovenstående tre fakta derfor heller ikke er en fuldkommen guide eller en endegyldig sandhed.

Men de kan give en bevidsthed om den rolle, det økonomiske pres spiller i arbejdet med offentlig innovation – når den rolle netop er så stor, siger han:

"Det sidste, vi skal gøre, er at råbe 'hallelujah' og sige: I skal alle sammen løbe den her vej, det er bare vejen til succes. Det er det ikke. Det er benhårdt arbejde, og det lykkes ikke altid. Men hvis man er opmærksom på de her faktorer, og hvis man lærer af dem, der har prøvet det her før, er chancen for at overkomme de barrierer, som økonomi ofte udgør, simpelthen bare større," slutter Ole Bech Lykkebo.