Innovationsstafetten: "Vi er nødt til at tænke anderledes for at løse udfordringerne"

Publiceret 21-06-2019

Anette Schjødt Thorsen er konsulent og projektudvikler hos Kids in Community. Hun er den næste deltager i COI's Innovationsstafet.

Anette Schjødt Thorsen

Foto: Anette Schjødt Thorsen har 10 års erfaring med innovation i det offentlige. Hun har siden 2017 arbejdet som konsulent i Kids in Community.

Af Didde Jensen og Paul Sauer

Velkommen til Innovationsstafetten! 

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med innovation i den offentlige sektor. Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Anette Schjødt Thorsen, konsulent og projektudvikler hos Kids in Community. Kids in Community er en konsulentvirksomhed, der arbejder for at engagere børn og unge i samfundet gennem mødet med engagerede voksne. Konkret sker dette blandt andet gennem samarbejder mellem skoler, virksomheder, offentlige instanster og NGO'er. 

Anette har arbejdet med innovation i det offentlige i 10 år og har bl.a. en fortid som skolelærer. Hun har været ansat som udviklingskonsulent i Rudersdal Kommune og udviklet Åben Skole og Den bæredygtige skole i Rudersdal Kommune. Senere har hun indrettet Verdensmålshuset i Gladsaxe Kommune. Hun arbejder nu med BY-RUM-SKOLE – et demokratiserende landskabsarkitekturprojekt på en række folkeskoler.

Annette Schjødt Thorsen stiftede Kids in Community i 2017.

Hvorfor arbejder du med offentlig innovation?

Jeg arbejder med offentlig innovation, fordi det er vigtigt, at vi i Danmark har en stærk og god offentlig sektor, som kan løse samfundsudfordringer til glæde for alle borgere i Danmark. At have en offentlig sektor som skaber lige muligheder for borgere, uanset baggrund, er for mig rygraden i et velfungerende land. Verden bevæger sig og ved at arbejde med innovation styrkes chancen for at kunne forme fremtiden, så løsninger i den offentlige sektor faktisk er løsninger, som passer til nutiden.

Hvordan arbejder du i praksis med offentlig innovation?

Jeg har altid godt kunne lige 'at finde på'. Da jeg startede i Rudersdal kommune som udviklingskonsulent var det med den opgave at skabe samarbejde mellem Skolefritidsklubber og Kultur- og Fritidslivet. Jeg fik et forholdsvis blankt stykke papir og kunne gå i gang med at skabe og finde på – det synes jeg var sjovt og spændende.

Jeg har i mit arbejde fokus på Åben Skole – folkeskolernes samarbejde med omverden. Jeg ser sammenhænge og hvordan opgaver på tværs af traditionelle forvaltningsområder kan løses. Jeg samarbejder med forskellige kommunale områder om at udvikle initiativer og projekter, som giver børn og unge en alsidig og praksisnær skoledag. Dette sker oftest sammen med private virksomheder eller NGO-verdenen.

Lige for tiden arbejder jeg primært med skoler, som ønsker at gøre noget ved deres udendørs læringsrum og samtidig vil arbejde med udskolingselevernes praksisfaglighed, demokratiske dannelse og kreativ tænkning.

Projektet hedder BY-RUM-SKOLE og kobler kommunale indsatser på Teknik og Miljø-området og Skoleområdet, så der skabes byrum i umiddelbar nærhed af skoler samtidig med, at udskolingselever i et forløb deltager aktivt i designet og udformningen, og der dermed undervises praksisnært i geografi, matematik, dansk, håndværk og design samt innovation og entreprenørskab.

Foto: I skolegården på Skolen ved Søerne bygger eleverne insekthoteller på væggen, bænke i genbrugstræ og planter blomster for at gøre uderummet mere attraktivt. 

Hvad er det spændende ved at arbejde med innovation i den offentlige sektor?

Innovation i det offentlige handler om at gøre det fælles godt. Der er derfor altid et blik for andre i projekter i det offentlige.

Det handler om at lave løsninger, som vi alle som borgere kan være glade for bliver udviklet. Det er spændende at arbejde med at få de forskellige politikker til at hænge sammen i en opgaveløsning, som ikke blot løser en enkelt udfordring, men som slår to fluer med et smæk, når opgaven løses i fællesskab. Når borgere, og i mit tilfælde de yngste borgere, deltager i projekter, skabes der umiddelbar ejerskab til det offentlige rum. Dette smitter af på familierne til de børn og unge, der deltager, og dermed skabes der ringe i vandet med projekterne.

Derudover er der virkelig mange dedikerede mennesker i den offentlige sektor. Folk som brænder for at lave gode løsninger, og som har en masse viden og erfaring, der kan bringes i spil. Det er muligt at skabe projekter, hvor diversiteten kan spille ind i de innovative processer.

Hvorfor er det vigtigt – hvilket mål ser du innovation som midlet til?

At arbejde med innovation skal være med til at forbedre forhold for de tre P'er – Planet, People, Profit.

Vi er nødt til at tænke anderledes for at løse de udfordringer, der er i verden, herunder klimaudfordringerne, den skæve fordeling af verdens ressourcer og det faktum, at vi bliver flere og flere, som skal dele verdens ressourcer. De 17 verdensmål, som er vedtaget i FN, skal nås, og både institutioner, kommune, regioner og staten må i deres virke arbejde for, at det sker.

Innovation bliver et middel til at nå verdensmålene, og det er tvingende nødvendigt, at både den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet arbejder sammen om innovative løsninger, som sikrer, at vi kommer i mål.

Økonomien i den offentlig sektor skal udnyttes bedst muligt. Derfor giver det god mening at skabe nye løsninger, som samtidig forbedrer livskvaliteten for mennesker og har bæredygtighed som grundlag. Vi kan ikke innovere på projekter, som ikke tager højde for alle tre elementer på bundlinjen – og vi må derfor i ethvert projekt se på resultaterne inden for de tre elementer.

Foto: Anette har været med til at udvikle projektet 'BY-RUM-SKOLE', hvor unge får lov til at komme udenfor, bruge deres hænder og bygge ting – her et insekthotel. 

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Må man nævne to?

Jeg er særlig stolt af at have udviklet Åben Skole i Rudersdal kommune – før det overhovedet var på tapetet i andre kommuner. Vi fik med 100 samarbejdsprojekter om året skabt et samarbejde mellem foreninger og skolefritidsklubberne, som betød at børn blev introduceret til et rigt foreningsliv.

Det andet projekt jeg er stolt af, er BY-RUM-SKOLE, fordi vi i projektet kan se, at udskolingslever er glade for at være ude og for at bruge deres hænder. Mange har for eksempel aldrig kørt med en trillebør eller haft en boremaskine i hænderne, og de der har, får virkelig mulighed for at lære fra sig. Når vi indvier et udeområde med fest, er det utrolig stolte elever, der viser frem og fortæller.

Hvilken fejl har du lært mest af?

At jeg løber for stærkt – ting tager tid, og langsomhed og tænketid er væsentlige tilgange for at få skabt gode og solide innovative løsninger, som også holder, når den første begejstring har lagt sig.

Hvis jeg selv har konkluderet lidt hurtigt uden af have organisationen med, så er det sjældent blevet gode eller nye løsninger. Kom hele vejen rundt og få forskellige folk til at tænke med, så er chancen for innovative løsninger større.

Hvis du skulle arbejde på at udvikle en konkret innovation i morgen, hvad skulle det så være?

Så skulle det handle om, hvordan alle børn og unge kan være mere ude i naturen i løbet af hverdagen. Jeg synes, vi bruger alt for meget tid indendørs, og skal vi passe på vores klode, skal vi synes, at den er værd at passe på. De gode oplevelser i naturen fortæller os, hvor fantastisk en jord det er, vi lever på. Vi sætter pris på, at vi kan nyde skoven og diversiteten i plante og dyreliv, når vi er i skoven. Hvis ikke vi opholder os ude, bliver naturen uvæsentlig.

Hvem er din største hjælper i dit arbejde med offentlig innovation?

Nysgerrighed og Holdet.

Uden nysgerrighed på andres nysgerrighed, viden, holdninger, vilkår og muligheder kommer man ikke langt med innovation. Ved altid at sætte nysgerrigheden i spil i mange situationer, udforskes mulighederne for nye løsninger.

At få sammensat et alsidigt hold med en bred kontaktflade bringer nye perspektiver og muligheder ind i arbejdet, og derfor er holdet af stor vigtighed. Desuden giver et godt hold energi og gejst til et projekt, også når det hele ikke kører, og der er bump på cykelstien.

Hvem eller hvad er din største modstander?

Middelmådighed og manglende entusiasme.

Jeg tror på, at man skal gøre sig umage og skal kunne lide det, man gør, for at opnå gode resultater.

Begejstring smitter og det er vigtigt at lade sig smitte. Man skal være interesseret i, hvad andre mennesker tænker og gør, og tro på at de kan bidrage til en mere interessant og innovativ opgaveløsning. Det er sjovest at løse en opgave, når der sker noget nyt. 

Nogle gange er medarbejdere og ledere dækket af et lag af travlhed, og det kan være svært at se, at investerer jeg kræfter i at gør det ekstra godt og ikke blot godt nok, så bliver tilfredsstillelsen også større. Det gør den hos en selv, og det gør den også hos andre.

Er der en person eller en situation, der har været afgørende for innovationsindsatsen i jeres organisation?

I udviklingen af Åben Skole i Rudersdal kommune var der en kommunalbestyrelse og et direktør- og chefteam, som bestod af Henning Bach Christensen, Martin Tinning og Birgit Hoé Knudsen, der var afgørende for innovationsindsatsen. De turde at gå forrest og afsætte tre år til igangsættelsen af en innovationsproces, hvor nye løsninger blev udviklet.

Det er afgørende, at nogen tør afprøve de første prototyper på projekter. Der, hvor det hele ikke er helt klar til ibrugtagning og der, hvor der stadig skal læres for at udvikle projektet til endnu bedre løsninger. I BY-RUM-SKOLE har det været vigtigt, at de første skoler har været med i udviklingen af konceptet.

Desuden er det af stor betydning, at politikere, som har det økonomiske ansvar, vil være med til at forme fremtiden ved at afsætte økonomi til udvikling af nye løsninger.

Foto: Elevernes insekthoteller pryder skolegårdens mure. Når eleverne får lov til at sætte deres eget præg på det offentlige rum, giver det ifølge Anette Schødt Thorsen en fornemmelse af ejerskab og stolthed.  

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

At tempoet er umanerligt højt. Det modvirker, at der ikke afsættes tid til at få valgt, om man blot skal fortsætte som sædvanligt, eller om der skal gøres en indsats for at innovere på området. Strukturen og mødekulturen spænder ofte ben for, at der afsættes sammenhængende og god tid til at arbejde med innovation.

Hvem vil du give stafetten videre til? 

Jeg vil gerne give stafetten videre til Kim Stenholm Paulsen, skoleleder på Lundehusskolen i Københavns kommune. Kim arbejder sammen med en række andre skoler om at sætte elevernes holdninger til skolepolitiske områder i spil på skolefolkemødet, som nu på 2. år løber af stablen. Det er interessant at høre noget om, hvordan elevrådene og de unge bliver bragt i spil.

Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om COI og offentlig innovation direkte i din indbakke.