Hør tredje afsnit af podcasten: Hvem ta'r prisen – Tilbage Til Skole

Publiceret 30-08-2019

Tilbage Til Skole er den tredje nominerede innovation, du kan møde i podcast-serien 'Hvem ta'r prisen?'. Hør podcasten her.

Podcast - Tilbage til Skole

Foto: NYT SAMMEN BEDRE-prisen er Danmarks første nationale innovationspris for den offentlige sektor. Tilbage Til Skole er en af fire nominerede innovationer.

Af Paul Sauer

Hvordan hjælper man børn og unge mennesker med psykiske vanskeligheder og stort skolefravær tilbage til skolen og en almindelig hverdag med deres klassekammerater?

I Børne- og Ungdomspsykiatri Odense gør man det ved at arbejde tæt sammen med barnet eller den unge, familien, skolen og andre fagligheder, som er involveret i det unge menneskes trivsel.

Tilbage Til Skole er et 6 måneders forløb udviklet i Børne- og Ungdomspsykiatri Odense i tæt samarbejde med Odense Kommune.

Den tredje nominerede

Det er den tredje nominerede innovation til NYT SAMMEN BEDRE-prisen, du kan møde i COI's nye podcast-serie 'Hvem ta'r prisen?':

"Når et system, som i dette tilfælde psykiatrien, er ved at runde deres opgave af, og et andet system skal tage over, er der en overgang, som kan udfordre i forhold til at få givet bolden videre. Og det er der, vi er på," siger Hanne Holm, socialrådgiver ved Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Region Syddanmark.

I tredje afsnit kan du møde hende og en forælder til en af de elever, der har været igennem et Tilbage Til Skole-forløb. Du kan også møde elevens klasselærer.

Vinderen bliver kåret

I podcast-serien 'Hvem ta'r prisen' kan du de kommende uger møde alle fire nominerede til NYT SAMMEN BEDRE-prisen, der er Danmarks første nationale innovationspris for den offentlige sektor. Se alle fire 4 nominerede til NYT SAMMEN BEDRE-prisen her.

Du kan også senere høre en reportage fra Innovationsdagen den 5. september i Horsens, hvor vinderen bliver kåret. Læs mere og tilmeld dig her.

Hør første afsnit af podcast-serien herunder – og find alle afsnit af COI's podcast INNOVATØRER på coi.dk/podcast.

Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om COI og offentlig innovation direkte i din indbakke.