De 10 mest læste artikler i 2019

Publiceret 18-12-2019

Hvad skrev vi om? Hvad læste de andre? Og hvad læste du selv? Her er de 10 mest læste artikler i løbet af året på coi.dk.

De 10 mest læste artikler

Billede: På coi.dk har vi bragt mange artikler i løbet af 2019. Her kan du se de 10 mest læste.

Af Paul Sauer

Et nyt center for sundhedsinnovation. 4 nominerede til NYT SAMMEN BEDRE-prisen. Et interaktivt kort over innovationsenheder.

På coi.dk har vi bragt mange artikler i løbet af året. Både nyheder fra COI selv – og interviews, case-historier og reportager om alt det gode innovationsarbejde, der sker overalt i den offentlige sektor.

De 10 mest læste historier i år kan du se herunder. Input og tips til nye historier er du meget velkommen til at sende til kommunikationsansvarlig Paul Sauer på ps@coi.dk.

 

1

Danske Regioner laver et Center for Sundhedsinnovation

I august skrev vi om Danske Regioners nye Center for Sundhedsinnovation, der skal sætte mere fokus på innovation bl.a. ved at integrere indsatserne for regionernes innovationsarbejde og styrke fokus på bl.a. samarbejde, digitalisering og spredning af gode løsninger.

Læs eller genlæs artiklen >

skiller
2

Her er de 4 nominerede til NYT SAMMEN BEDRE-prisen

I august løftede vi også sløret for de nominerede til Danmarks første nationale innovationspris for den offentlige sektor – NYT SAMMEN BEDRE-prisen. De nominerede blev udvalgt fra et stærkt felt på 37 offentlige innovationer, der var indstillet til prisen.

Læs eller genlæs artiklen >

skiller
3

KL har lavet en Innovations- og Teknologienhed

I juli skrev vi om KL's nye Innovations- og Teknologienhed, der bl.a. skal understøtte hurtigere udbredelse af modne og relevante teknologier i kommunerne og styrke samarbejdet mellem kommunerne om at afprøve nye teknologier.

Læs eller genlæs artiklen >

skiller
4

8 årsager til, at det er svært at sprede offentlig innovation

I oktober bragte vi en artikel med de budskaber, Kjell Arne Røvik – professor ved Tromsø Universitet og en af Europas førende forskere i spredning af innovation – fremførte, da han holdt oplæg om spredning af offentlig innovation ved Innovationsdagen den 5. september i Horsens.

Læs eller genlæs artiklen >

skiller
5

Se 16 hverdagsinnovationer, du bliver inspireret af

16 innovationer blev indstillet til Hverdagsinnovationsprisen. De handler om alt fra spisegrupper for ældre og byviceværter til en ny og mere tryghedsskabende indretning. Vi beskrev dem alle i denne artikel fra august, så du selv kan blive inspireret.

Læs eller genlæs artiklen >

Skiller
6

Vinder af NYT SAMMEN BEDRE-prisen er Region Syddanmark i samarbejde med Odense Kommune

Den 5. september blev vinderen af den nye nationale innovationspris for den offentlige sektor blev kåret. Det skete ved Innovationsdagen i Horsens. 'Tilbage Til Skole' udviklet af Region Syddanmark i samarbejde med Odense Kommune endte med at løbe med sejren.

Læs eller genlæs artiklen >

skiller
7

COI's Innovationsforum for 2019 er klar

I februar præsenterede vi årets Innovationsforum bestående af godt 20 offentlige og private aktører, der skal inspirere og udfordre COI's arbejde. Det bestod endnu engang praktikere fra kommune, region og stat, forskere, innovationsarbejdere og aktører fra det private erhvervsliv.

Læs eller genlæs artiklen >

skiller
8

Vil du have Danmarks første certificerede lederuddannelse i offentlig innovation?

I januar gik COI og Center for Offentlig Kompetenceudvikling – COK sammen om at udbyde Danmarks første certificerede uddannelse i offentlig innovationsledelse. Den skulle være praktisk og give mulighed for at skabe en kobling mellem innovationsteori, gode eksempler og egen hverdag.

Læs eller genlæs artiklen >

skiller
9

Se det interaktive kort: Her ligger de danske innovationsenheder

I september præsenterede vi et nyt interaktivt Danmarkskort, der kortlægger offentlige innovationsenheder i staten, regioner og kommuner. På den måde kan du selv se, hvor der bliver arbejdet med innovation – og finde frem til relevante innovationsenheder.

Læs eller genlæs artiklen >

skiller
10

Det er vigtigt at implementere – her er hvorfor

Det er et kedeligt ord, og alt for få afsætter tid, medarbejdere og andre ressourcer til det. Men fokuserer vi ikke på implementering, går vi glip af den fulde værdi, siger centerleder Pia Gjellerup i denne artikel fra juli. Det blev den 10. mest læste i hele 2019.

Læs eller genlæs artiklen >

Godt nytår – og på forhåbentligt gensyn i 2020!