Hør andet afsnit af podcasten: Hvem ta'r prisen – Fremtidsværkstedet

Publiceret 28-08-2019

Furesø Fremtidsværksted er den anden nominerede innovation, du kan møde i podcast-serien 'Hvem ta'r prisen?'. Hør podcasten her.

Podcast - fremtidsværkstedet

Foto: NYT SAMMEN BEDRE-prisen er Danmarks første nationale innovationspris for den offentlige sektor. Fremtidsværkstedet er en af fire nominerede innovationer.

Af Paul Sauer

Hvordan kobler man læring direkte til den virkelige verden, så det pludselig giver rigtig god mening at gå i skole? 

På Furesø Fremtidsværksted gør man det ved at invitere det lokale erhvervs- og foreningsliv indenfor og give unge mennesker fra 6. og 7. klassetrin en opgave, som kan hjælpe med at løse en reel, praksisnær udfordring.

Værkstedet drives af Furesø Kommunes Center for Dagtilbud og Skole.

Den første nominerede

Det er den anden nominerede innovation til NYT SAMMEN BEDRE-prisen, du kan møde i COI's nye podcast-serie 'Hvem ta'r prisen?':

"Værkstedsdelen repræsenterer, at vi har noget i hænderne og arbejder på den måde. Fremtidensdelen handler om fremtidens kompetencer – at det, vi arbejder hen imod, er at blive skarpere på: Hvad kan jeg blive, hvad er jeg god til, hvad har jeg lyst til at fortsætte med at lave senere i mit uddannelsesliv? Karrierelæringsaspektet er også pakket ind i fremtidsværksted-ordet," siger Emma Malene Rix Tversted, udviklingskonsulent i Fremtidsværkstedet i Furesø Kommune.

I andet afsnit kan du møde hende og nogle af de elever, der har benyttet sig af fremtidsværkstedet. Du kan også møde Signe Holm-Larsen fra Jonstrupsamlingens Venner, der er en af de foreninger, der har stillet en case til rådighed.

Vinderen bliver kåret

I podcast-serien 'Hvem ta'r prisen' kan du de kommende uger møde alle fire nominerede til NYT SAMMEN BEDRE-prisen, der er Danmarks første nationale innovationspris for den offentlige sektor. Se alle fire 4 nominerede til NYT SAMMEN BEDRE-prisen her.

Du kan også senere høre en reportage fra Innovationsdagen den 5. september i Horsens, hvor vinderen bliver kåret. Læs mere og tilmeld dig her.

Hør første afsnit af podcast-serien herunder – og find alle afsnit af COI's podcast INNOVATØRER på coi.dk/podcast.