Innovationsstafetten: "Jeg vil være med til at løse nogle af knuderne op"

Publiceret 11-04-2019

Maria Gaden er projektleder på 'Det Bæredygtige Hospital' ved Regional Udvikling, Region Midtjylland. Hun er den næste deltager i COI's Innovationsstafet.

Maria Gaden Bjerre

Foto: Maria Gaden har bl.a. arbejdet som jordemoder i 8 år, før hun blev projektleder. Alle billeder i denne artikel: Helle Brandstrup Larsen.

Af Paul Sauer og Didde Jensen

Velkommen til COI's Innovationsstafet!

Innovationsstafetten er et format udviklet for at få et indblik i hverdagen for de mange mennesker, der arbejder med innovation i den offentlige sektor. Hver deltager bliver stillet en række spørgsmål og sender herefter selv stafetten videre.

Denne gang har vi talt med Maria Gaden, projektleder på 'Det Bæredygtige Hospital' ved Regional Udvikling, Region Midtjylland. Det Bæredygtige Hospital er en regional indsats, der rummer mange delprojekter, bl.a. omkring affaldssortering og cirkulær økonomi, og ét sted går man efter at blive det første hospital i Danmark, der bærer Svanemærket.

Maria er uddannet ved musikkonservatoriet, herefter uddannet jordemoder og er nu i færd med af afslutte LAICS-masteruddannelsen (Leadership and Innovation in Complex Systems). Hun arbejdede som jordemoder i 8 år på Fødeafsnittet på Regionshospitalet Randers og deltog i og igangsatte forskellige udviklingsprojekter på Fødeafdelingen og på tværs af hospitalet, før hun blev ansat som HR-konsulent.

Maria Gaden har været ansat ved Regional Udvikling siden februar 2019.

Maria Gaden, hvorfor arbejder du med offentlig innovation?

Det er ikke et bevidst valg, oprindeligt. Jeg har arbejdet innovativt, hvor jeg var, før jeg kendte til begrebet. Jeg har altid været drevet af en nysgerrighed efter, hvordan vi kan gøre livet bedre for så mange som muligt og løsne nogle af de knuder op, som vi i vores hæsblæsende samfund kommer til at binde omkring os selv og hinanden. Meningen med livet er at have det godt. Det er basalt set det, der driver mig til at ville skabe innovation, fordi det betyder noget for menneskers trivsel nu og her – og på sigt. Hvis bedre er muligt, så er godt nok ikke godt nok.

Hvordan arbejder du i praksis med offentlig innovation?

For mig er det vigtigt, at vi ikke, i forsøg på at gøre tingene overskuelige, reducerer kompleksitetsniveauet i den udfordring vi står overfor. Hvis det indeholder mange lag, mange aktører, mange interesser – så gør det dét. Så skal det ikke proppes ind i én model, ét procesværktøj – vi er nødt til at matche kompleksitetsniveauet både i måden, hvorpå vi tilgår udfordringen, måden vi taler om den på, og måden vi løser den på. Måske skal og kan vi reducere den oplevede kompleksitet, hvis kompleksiteten er en del af problemet. Måske kan vi ikke. Men vi kan ofte øge vores fælles evne til at navigere i den og finde gode løsninger, som til gengæld er tryk-testet i forhold til de mange ting, der spiller ind, fordi vi ikke har forsøgt at underkende selv de små tings indflydelse på det store samlede billede undervejs.

Maria Gaden Bjerre

Foto: 'Det Bæredygtige Hospital' er 'et hospital, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for sundhed i fare'.

Den stilling, jeg sidder i nu, er en ny stilling, og det at skabe bæredygtige hospitaler er relativt nyt land at betræde for både mig og regionen. Jeg er meget opmærksom på, at vi ikke skal skynde os at finde løsningEN, modellEN for at arbejde med det her, for der er mange betydningsfulde vinkler. Noget kalder på intern opmærksomhed på den enkeltes adfærd, noget kalder på øget forståelse og brug af vores rolle som indkøbskraft på nationalt og internationalt plan. Der skal innoveres inden for hele spektret.

Hvad er det spændende ved at arbejde med innovation i den offentlige sektor?

Det er nok netop kompleksiteten sammen med det benspænd, at vi ikke rigtig har ressourcer afsat til innovation. Det betyder, at vi fra starten af er afhængige af hinandens goodwill, vi er nødt til at række ud. Det er med til at pille ved de strukturer og hierarkier, der findes, men som jo kun er der i det omfang, vi accepterer og vedligeholder dem.

Grænsen mellem faggrupper, afdelinger på et hospital osv. findes kun i kraft af det, vi ikke lader gå på tværs. Hvis vi lader snak, opgaver og innovationsarbejde gå på tværs, er grænserne i hvert fald mere stiplede. Det gælder også mellem offentlig og privat. Det er spændende at arbejde på tværs af både de reelle og de fiktive afgrænsninger, for så arbejder vi samtidig med selve afgrænsningerne.

Hvorfor er det vigtigt – hvilket mål ser du innovation som midlet til?

Godt spørgsmål, for vi skal jo ikke innovere for at kunne skrive innovation i årsprogrammerne eller på vores personlige visitkort. Som sagt handler det for mig om at være med til at skabe betydningsfulde, bæredygtige forandringer for mennesker, som er skridt på vejen mod det meningsfulde liv for så mange som muligt.

Det Bæredygtige Hospital

Foto: Lige nu arbejdes der på at svanemærke Serviceafdelingen på Regionshospitalet Randers ud fra kriterierammen, der normalt anvendes for private rengøringsfirmaer.

Hvilket projekt eller ny løsning, som du har været med til at skabe, er du mest stolt af?

Jeg er stolt af at have været med til at sætte bæredygtighed inden for hospitalsverdenen på dagsordenen i Region Midtjylland på en måde, så medarbejderne tilsyneladende kan mærke det. Det har jeg gjort på flere måder, men den bærende idé, som har skærpet opmærksomheden hos mange, var min idé om at svanemærke sygehuse. Det kan man reelt ikke, men vi har indgået et samarbejde med Miljømærkningen Danmark, hvor vi ser på muligheder for at svanemærke dele af et hospital ud fra de allerede eksisterende kriterierammer.

Vi er lige nu i gang med at svanemærke Serviceafdelingen på Regionshospitalet Randers ud fra kriterierammen, der normalt anvendes for private rengøringsfirmaer. Det kvalitetsstempel og den brandingværdi, der er både udadtil og indadtil, mærker vi allerede, selvom vi ikke ved om det reelt vil lykkes at opnå certificeringen. Mange medarbejdere er begyndt at ændre deres adfærd, og der foregår en del 'skunk work'  motivationen er høj!

Vi opstarter den 11. juni i år et regionalt netværk for bæredygtige hospitaler for at understøtte den bottom-up kultur, som det her område bobler af lige nu. Og det er heldigvis ikke bare i Region Midt, det er jo en bevægelse, der rejser sig i hele landet – og også internationalt. Jeg drømmer om på sigt, at vi får skabt et nationalt netværk omkring det.

Hvilken fejl har du lært mest af?

At tro, at gode relationer var dejlige, når de var til stede  men ikke at anerkende, at det er noget, jeg strategisk og helt bevidst burde investere tid i, når jeg starter et projektarbejde. Nærmest som det første. Diversitet højner graden af succesfuld innovation, det er efterhånden anerkendt, og alle elsker tværfaglighed. Men måden, vi tilgår diversitet på, skal der arbejdes med. Vi er så begrænsede af fagligheder, at vi ikke tænker nok på, hvor meget den enkeltes tryghed i fællesskabet betyder i forhold til innovationsarbejde.

Tre læger i samme rum, som tør tale om det, ingen taler om, ud fra hver deres personlige perspektiv, har større innovationspotentiale end én læge, én sygeplejeske og én jordemoder, som siger det, deres faglighed forventer af dem. Det kan ikke betale sig kun at tage en hurtig navnerunde og så skynde sig at idéudvikle. Ideerne bliver ikke bedre eller dybere, end den oplevede kontekst inviterer til.

Hvis du skulle arbejde på at udvikle en konkret innovation i morgen, hvad skulle det så være?

Der er flere udfordringer i forhold til udviklingen af bæredygtige hospitaler, der kalder på innovation fra og med i morgen af. Bl.a konkrete affaldshåndteringssystemer, nye produkttyper og –materialer og arbejdet med vores adfærd og kultur. Jeg kunne faktisk ikke forestille mig noget, jeg hellere ville arbejde med lige nu  behovet for at påvirke vores klimaaftryk er så presserende, så afgørende for vores egne og vores børns muligheder for at skabe det gode liv, at jeg er taknemmelig for at have mulighed for at gøre mit.

Helt konkret vil jeg også gerne skabe et nationalt netværk for 'Bæredygtigt Sundhedsvæsen' med alle sektorer, brugere, interne, eksterne og internationale parter inddraget.

Hvem er din største hjælper i dit arbejde med offentlig innovation?

Hvis I havde spurgt 'hvem er de største hjælpere', kunne jeg nævne en lang række mennesker, som støtter, inspirerer og kvalificerer mit arbejde. Men hvis jeg skal vælge én, må det være min kreativitet. Det at være i stand til at se nye kombinationer og veje ind og ud af ting, det oplever jeg som en stor hjælp, og jeg dyrker det bevidst. Jeg spiller musik, tegner, bevæger mig rundt fysisk, ser på kunst osv. – også mens jeg arbejder somme tider. Det handler om at finde sine egne 'ways to stretch your thinking'.

Hvem eller hvad er din største modstander?

Motivationen blandt medarbejdere og ledere er som beskrevet høj lige nu. Den største modstand kommer nok alligevel samme sted fra, og den er fuldt forståelig: Tvivlen om, hvorvidt den ændring, jeg kan foretage, nu også gør en forskel, og om jeg overhovedet skal kaste mig ind i udviklingen af bæredygtige hospitaler. Men det gør en forskel, om alle bidrager med det, de kan, inspiration såvel som innovation.

Er der en person eller en situation, der har været afgørende for innovationsindsatsen i jeres organisation?

Der er mange personer, der er med til at sætte innovation på dagsordenen i Region Midt, men jeg tror den årlige begivenhed 'Innovationsdagen' gør en forskel både kulturelt og konkret. Den er vokset fra 100 deltagere til 700 deltagere på få år, og bag den  og i øvrigt også bag regionens blomstrende innovationsnetværk  står Koncern HR udvikling, med Sofie Thordal, Karen Ingerslev, Ouafa Rian og Lise Klarholt Busk i spidsen. De kan noget!

Maria Gaden

Foto: Det handler om at finde sine egne 'ways to stretch your thinking', forklarer Maria Gaden om hendes personlige tilgang til innovation.

Hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med offentlig innovation?

Ikke at det er den eneste, og det er heller ikke altid den største, men vi ville kunne nå et langt højere niveau af bæredygtighed hurtigere, hvis der var flere ressourcer allokeret til området. Flere mennesker, som sad og arbejdede med området på fuld tid, simpelthen.

Hvem vil du give stafetten videre til?

Jeg vil gerne give stafetten videre til Anette Schjødt Thorsen som har 'Kids In Community', der handler om at integere samfund i skole-projekter. Synes det er så vigtigt, at vores børn lærer at se grænser som stiplede, at tænke ud af boksen og være medskabere i de samfund de lever i.