Nu findes der Innovationsbarometer-tal i hele Norden

Publiceret 26-11-2018

Alle nordiske lande har nu kopieret det danske Innovationsbarometer, der er verdens første statistik over offentlig innovation. Resultaterne blev præsenteret under årets OECD-konference om offentlig innovation i Paris.

Alle nordiske lande har nu kopieret det danske Innovationsbarometer.

Foto: Norge, Finland, Sverige og Island har alle kopieret det danske Innovationsbarometer, der er verdens første statistik over offentlig innovation.

Af Paul Sauer

Der var stor interesse, da Center for Offentlig Innovation sammen med kolleger fra de fire øvrige nordiske lande holdt workshop om de nordiske Innovationsbarometre til OECD's årlige konference om offentlig innovation i Paris.

COI var blevet inviteret til konferencen, der blev afholdt den 19.-21. november af OECD's innovationsenhed OPSI – Observatory for Public Sector Innovation.

Det var første gang, at alle fem nordiske lande kunne præsentere deres egen version af Innovationsbarometeret – verdens første statistik over offentlig innovation, som blev udgivet første gang af COI og Danmarks Statistik i 2015.

"Det er meget stort. Da vi begyndte, turde vi ikke drømme om, at vi allerede nu – blot tre år senere – ville have hele Norden med. Det rummer store perspektiver i forhold til at lære af hinanden. Når man laver sådan en undersøgelse, stiger værdien rigtigt meget, når man har andre lande at sammenligne med. At det er sket allerede nu, kan vi og de mange innovative offentlige danske arbejdspladser kun være meget, meget glade for og stolte af," siger Ole Bech Lykkebo, analysechef hos Center for Offentlig Innovation.

Stor international interesse

Til OECD's konference deltog beslutningstagere, eksperter og praktikere fra hele verden. Mange af dem valgte at deltage i workshoppen 'Innovation measurement and indicators: The Nordic approach', som blev afholdt af COI i samarbejde med norske KS, det islandske Finansministerium, svenske SKL og det finske Kommunförbundet.

Nordisk panel.

Foto (fra venstre): Susanna Shaibu fra svenske SKL, Íris Huld Christersdóttir fra det islandske Finansministerium, Ole Bech Lykkebo fra COI, Une Tangen fra norske KS og Tuula Jäppinen fra finske Kommunförbundet.

Workshoppen var en stor succes, fortæller Ole Bech Lykkebo:

"Det er jo et meget stort tema internationalt – kan man måle det her? Alt i den offentlige sektor er svært at måle outputtet på, og innovation kan i særdeleshed virke lidt svært at gå til. Derfor er der en efterspørgsel internationalt efter nogen, der rent faktisk har gjort det i praksis. Vi oplevede enorm spørgelyst på vores workshop og mange deltagere, der efterfølgende kom hen og ville vide mere om, hvordan man griber det an, og hvad der skal til," siger han.

Nye tal og sammenligning

Verdensnyheden var, at tre helt nye sæt tal blev føjet til listen over nordiske Innovationsbarometer-tal: for Island, for Finland og for den statslige sektor i Norge tal for den kommunale sektor i Norge blev offentliggjort tidligere i år)

Efter workshoppen har deltagere fra endnu flere lande udvist interessere i at lave deres egne versioner af Innovationsbarometeret. Heriblandt Estland, Dubai og Wales.

Nordic barometers

Grafik: Under workshoppen blev de finske og islandske tal og tal fra den norske statslige sektor afsløret. Samlet set ligner de nordiske lande meget hinanden.

Ole Bech Lykkebo forklarer, at der nu for første gang findes et sammenligningsgrundlag for hele Norden:

"Overordnet set ligner vi nordiske lande i høj grad hinanden – også på innovationsfronten. Men der er også nogle forskelle, og de forskelle kan man lære helt enormt meget af. For eksempel er danske offentlige innovationer oftere gennemført i samarbejde med frivillige foreninger, med fonde og med vidensinstitutioner. Der har vi på en eller anden måde en styrke og noget, vi gør godt – og måske skal vi fokusere mere på, hvad vi lykkes med i den sammenhæng," siger analysechefen og fortsætter:

Refleksion og genbrug fra andre lande

"Omvendt kan man se, at der også klart er nogle steder, hvor de andre lande på den ene eller anden måde gør noget bedre end os. Finnerne er for eksempel meget dygtigere til oftere at skabe serviceinnovationer – hvilket jo er det, borgerne først og fremmest mærker. Nordmændene kopierer hyppigere hinandens innovationer end os. På den måde kan vi lære noget og bruge tallene til at få et blik på vores egen praksis udefra og blive klogere på, hvor vi selv kan blive bedre."

Ud over refleksionen ligger der en opmærksomhed på, at der sker utroligt meget i de lande, som omgiver os, forklarer Ole Bech Lykkebo:

"Der sker utroligt meget i de andre lande, som vi egentlig godt kunne genbruge langt mere. Det danske Innovationsbarometer viser, at kun 7 procent af de offentlige innovationer er skabt i internationalt samarbejde eller med inspiration fra udlandet. Det vil sige, at næsten alle offentlige innovationer er indenlandske. Men Danmark er et lillebitte land. Hvis vi kan finde nogle løsninger og initiativer, som ret let kan tilpasses og genbruges i Danmark, kan vi altså skabe en enorm værdi," siger han.

Efter dansk forbillede og mønster

I Danmark er vi netop nu i gang med at sprede resultaterne af anden udgave af Innovationsbarometeret, så den værdifulde viden, de danske offentlige arbejdspladser har delt, kan gøre gavn og blive brugt. Senest med udgivelsen af bogen NYT SAMMEN BEDRE, der er COI's håndbog om innovative samarbejder i den offentlige sektor.

Læs mere eller download bogen gratis her >

Ole Bech Lykkebo forklarer, at COI stadig kniber sig lidt i armen over, at andre lande har valgt at følge trop:

"Da vi selv gik i gang med Danmarks Statistik, var det svært at forestille sig, at alle de fire øvrige nordiske lande efter tur ville træffe deres egne beslutninger om at følge efter. Alene det at træffe beslutningen nationalt er krævende. Der er mange spørgsmål at besvare: Hvem skal udføre undersøgelsen? Hvem skal finansiere den? Hvad er formålet? Hvem må bruge resultaterne? Her har det uden tvivl været hjælpsomt for de barometerinteresserede at kunne fortælle, at vi i Danmark har gennemført undersøgelsen på COI's tværoffentlige grundlag."

COI er nu – sammen med de nordiske kolleger – gået i gang med at lave en kogebog over, hvordan man laver et Innovationsbarometer. Kogebogen bliver baseret på de mange spørgsmål og svar, der er stillet og givet i processen frem til nu.

OM INNOVATIONSBAROMETERET

  • Innovationsbarometeret er en statistik over innovation i den offentlige sektor. Det var den første af sin art i verden, da den danske udgave første gang udkom i 2015.
  • Det danske Innovationsbarometer er et samarbejde mellem COI og Danmarks Statistik. Det er i sin anden udgave er baseret på svar fra 2.363 kommunale, regionale og statslige arbejdspladser af alle slags.
  • Hovedformålet med Innovationsbarometeret er at inspirere arbejdspladserne i arbejdet med at øge kvaliteten og effektivi­teten gennem innovation ved at vise, 'hvad de andre gør', og at give den offentlige sektors beslutningstagere et solidt fundament for arbejdet med at udvikle den offentlige sektor.
  • Undersøgelsen er fuldt repræsen­tativ for den offentlige sektor og er gennemført i henhold til de internationale retningslinjer for innovationsstatistik.

Find flere tal og fakta i det danske Innovationsbarometer her >

Ole Bech Lykkebo 61813102
Paul Sauer 61813103
Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om COI og offentlig innovation direkte i din indbakke.