Skybrud + bytræer + partnerskab = vandtæt løsning

Publiceret 10-12-2018

Frederiksberg Kommune har som en af de første kommuner brugt den nye udbudsform 'innovationspartnerskab', hvor offentlige og private arbejdspladser udvikler nye løsninger i fællesskab. Resultatet er unikke måder at håndtere den stigende mængde regnvand.

Grafik: Skybrudsprojektet i Frederiksberg Kommune er en af de første offentlige innovationer, der er lavet gennem et innovationspartnerskab.

Grafik: Skybrudsprojektet i Frederiksberg Kommune er en af de første offentlige innovationer, der er lavet gennem et innovationspartnerskab.

Af Paul Sauer

To helt nye løsninger til at håndtere regnvand.

Som både gør, at beboere og virksomheder på Holger Danskes Vej og Kronprinsesse Sofies Vej på Frederiksberg er langt bedre rustet mod oversvømmelser end tidligere.

Og at skybrudsvandet – i stedet for at ende i kloakken som før – nu bliver brugt til at vande områdets mange bytræer.

Det er resultatet af et projekt, som Frederiksberg Kommune igangsatte i 2017. Løsningerne er blevet til ved hjælp af nye innovationspartnerskaber, som er en fleksibel udbudsform, hvor offentlige og private virksomheder i fællesskab udvikler innovative løsninger.

Kan ikke få armene ned

Udbudsformen giver mulighed for direkte indkøb og for at samle udviklingsprocessen og udbuddet i én procedure. Den er relevant, når en offentlig aktør ønsker at indkøbe noget, der endnu ikke eksisterer på markedet. Og ønsker en løsning, der er udviklet og tilpasset egne behov.

Projektet er et af de første af sin slags i Danmark.

Foto: Lene Stolpe Meyer er projektleder for klimatilpasning i Frederiksberg Kommune. Hun er meget glad for de nye løsninger.

Foto: Lene Stolpe Meyer er projektleder for klimatilpasning i Frederiksberg Kommune. Hun er meget glad for de nye løsninger.

"Vi er meget glade. Faktisk kan vi næsten ikke få armene ned. Ved at udvikle sammen med de to konsortier, som vi indgik innovationspartnerskab med, har vi fået nogle løsninger, som er helt unikke og skræddersyet vores behov. Det er løsninger, som vi ikke kunne have tænkt alene, og som konsortierne heller ikke kunne have tænkt alene. Det er udelukkende et resultat af, at vi har udviklet i fællesskab," siger Lene Stolpe Meyer, projektleder for klimatilpasning i Frederiksberg Kommune.

Stigende regnmængder

Frederiksberg Kommune startede projektet, fordi stigende regnmængder – ligesom mange andre steder – presser den tætbebyggede kommune.

Derfor ville kommunen have løsninger, der punktvis kan håndtere udsving i regnmængden og sikre kontinuerlig god håndtering af regnmængder uden oplevede gener for kommunens beboere.

Foto: Frederiksberg Kommune var ligesom mange andre nødt til at finde nye løsninger for at kunne håndtere stigende regnmængder. Her anlæg af en af løsningerne.

Foto: Frederiksberg Kommune var ligesom mange andre nødt til at finde nye løsninger for at kunne håndtere stigende regnmængder. Her anlæg af en af løsningerne.

De rette løsninger eksisterede ikke på markedet, så derfor satte Frederiksberg Kommune gang i processen om at skabe et innovationspartnerskab. I første omgang inviterede kommunen til markedsdialog, hvor 40 virksomheder og fagfolk over to dage deltog og i fællesskab idéudviklede.

Vil du dele eller genbruge en god løsning? Prøv COI's Spredningsguide her >

Overvældende interesse

Siden blev der dannet en række konsortier, hvoraf to efterfølgende vandt udbuddet og har udviklet de to ideer, der nu er implementeret på de to Frederiksbergske veje.

"Vi var ret overvældede over interessen. Vi havde håbet på, at måske 10 eller 20 ville synes, at det var interessant at deltage i markedsdialogen. Faktisk endte vi med at måtte sige nej til nogen, fordi vi ikke kunne facilitere flere," siger Lene Stolpe Meyer.

"Den første dag gjorde vi meget ud af at tale om, hvad løsningen kunne være – eksisterer der noget på markedet, vi har overset, eller som man kan videreudvikle på, eller kan man tænke noget, der er helt nyt? Målet var også at få folk til at se hinanden lidt an, så nogle måske kunne tænke sig at danne konsortier med alle de fagligheder, vi efterlyste. For det var ikke nok at have et produkt. Man skulle også kunne stå for anlæg og projektering," fortsætter hun.

Ryddet misfortåelser væk

Den næste dag blev brugt på at forventningsafstemme og på at fortælle om samarbejdsformen. Både for at få ryddet misforståelser og fordomme væk og for at gøre alle klogere på, hvad et innovationspartnerskab er.

I alt otte konsortier bød herefter ind på prækvalifikationen, og fem blev valgt ud. Efterfølgende stod to konsortier tilbage. Begge består både af producenter, rådgivere, entreprenører og vidensinstitutioner.

Foto: Begge de vindende konsortier består af både producenter, rådgivere, entreprenører og vidensinstitutioner. Her ses en af de nye brønde.

Foto: Begge de vindende konsortier består af både producenter, rådgivere, entreprenører og vidensinstitutioner. Her ses en af de nye brønde.

"Så var det bare at skrive kontrakten under og gå i gang med innovationsdelen. Begge konsortier bød ind med løsninger, der håndterer regnvand og bruger noget af vandet til at vande bytræer. Det var et krav for os – at træerne var tænkt med ind. Den ene løsning kan nogle lidt andre ting end den anden om omvendt. Derfor valgte vi at indgå partnerskabsaftale med begge konsortier," siger Lene Stolpe Meyer.

Brugt til at vande træerne

I praksis fungerer løsningerne sådan her: I den ene løsning bliver en ny form for kassetter lagt ned omkring træerne punktvis langs vejen og vil fungere som magasiner for regnvandet. Samtidig vil topkassetterne sørge for, at træerne bliver vandet kontinuerligt. Det overskydende vand bliver samlet i et stort centralmagasin ved siden af et af plantehullerne, og det vand vil blive droslet forsinket til kloak.

Se løsningen herunder:

Grafik: I den ene løsning bliver en ny form for kassetter lagt ned omkring træerne punktvis langs vejen og vil fungere som magasiner for regnvandet.

Grafik: I den ene løsning bliver en ny form for kassetter lagt ned omkring træerne punktvis langs vejen og vil fungere som magasiner for regnvandet.

I den anden løsning bliver vandet også brugt til at vande træerne. Her er der en kobling fra træ til træ, så vandet kan løbe videre, når det første træ er vandet. Til sidst opsamler en vertikal brønd vandet, som enten kan drosles forsinket til kloak eller pumpes ud igen, så man – så længe der er vand nok – også kan vande træerne i tørre perioder.

Se en grafik af den løsning herunder:

Grafik: I den anden løsning opsamler en vertikal brønd vandet, som enten kan drosles forsinket til kloak eller pumpes ud.

Grafik: I den anden løsning opsamler en vertikal brønd vandet, som enten kan drosles forsinket til kloak eller pumpes ud.

Ud over kravet om, at træerne skulle tænkes ind, lagde Frederiksberg Kommune vægt på, at løsningerne skulle kunne håndtere en vis mængde vand, være skalér- og modulerbare, kunne etableres lokalt i den eksisterende vejstruktur uden opbrydning af større områder af vejen, og at de kunne anlægges for lave omkostninger.

Hele tiden videreudvikling

Efter en kort anlægsfase fra begyndelsen af juni blev begge løsninger indviet i oktober 2018. Samtidig trådte den fire-årige rammeaftale, der er en del af innovationspartnerskabet, i kraft. Den betyder, at Frederiksberg Kommune de næste fire år frit kan købe ind af løsningerne uden forudgående udbud.

"Vi sparer rigtig meget tid og rigtig mange ressourcer ved fremadrettet at kunne sige: De næste fire år kan vi købe ind af den her løsning og bare rulle det ud i stedet for at skulle gennem en lang udbudsproces," siger Lene Stolpe Meyer.

Afspil video
Z31js8y2fF8

Se video ovenfor: Lene Stolpe Meyer forklarer om innovationspartnerskabsudbuddet.

"Den anden store fordel ved rammeaftalen er, at selve udviklingen fortsætter. Det er ikke sådan, at den løsning, der ligger derude i vejene nu, er den, der bliver lagt ned de næste fire år. Den bliver hele tiden videreudviklet på for at effektivisere og gøre den bedre og mindre dyr. Og det er specielt det ene konsortium med på: Det er bare ud over stepperne med dem. De sprøjter simpelthen tilretninger og nye ideer ud hele tiden," siger Lene Stolpe Meyer.

Automatik og mindre vedligehold

Hun forklarer, at der er et stort incitament for leverandørerne til at blive ved med at videreudvikle løsningerne. For virksomheden eller konsortiet kan ikke alene sælge løsningerne til Frederiksberg Kommune, de kan sælge frit til alle andre – uden at skulle betale royalties eller andre ting tilbage til kommunen.

"Så producenten kan godt se fidusen i, at han får et produkt på hylden, som han kan sælge, og samtidig har adgang til en kæmpe legeplads til at teste det af og udvikle på," siger projektlederen og tilføjer, at Frederiksberg Kommune også allerede selv har høstet nogle af værdierne i det innovative samarbejde:

Foto: De to nye skybrudsløsninger blev indviet i oktober 2018. Lene Stolpe Meyer forklarer, at Frederiksberg Kommune allerede har høstet nogle af værdierne.

Foto: De to nye skybrudsløsninger blev indviet i oktober 2018. Lene Stolpe Meyer forklarer, at Frederiksberg Kommune allerede har høstet nogle af værdierne.

"Vi sparer på driftsvanding, fordi vi nu har nogle magasiner, som kontinuerligt vander vores træer. Vi har samtidig fået noget automatik i vores magasiner, så vi kan tømme dem efter et skybrud, når der er plads i kloakken, så de er klar til et eventuelt nyt skybrud. Vi har fået gjort klar til, at vi kan koble tagvand direkte på løsningerne, og vi får noget vejvand, som bliver renset, så vi kan bruge det til at vande vores træer. Vi får mindre vedligehold, bedre udnyttelse af ressourcer, og vi får det hele samlet i ét," siger Lene Stolpe Meyer.

Skal kobles sammen

Frederiksberg Kommune er lige nu igang med et monitoreringsprogram på kommunens skybrudsprojekter, så effekterne og gevinsterne af projekterne kan måles og dokumenteres.

På længere sigt skal skybrudsprojekterne også kobles sammen, så det samlede flow af vand kan følges og kombineres med varsling, så man – i stedet for at tømme magasinerne i jorden inden for 24 timer, som lige nu er standarden – får mulighed for at beholde vandet i magasinet og bruge det til vanding af træer, hvis der ikke er varslet regn i for eksempel tre uger.

Lene Stolpe Meyer forklarer, at en udbudsform som et innovationspartnerskab er interessant for Frederiksberg Kommune, fordi kommunen i forvejen har fokus på videndeling og på samarbejde med vidensinstitutioner og private virksomheder for at udvikle og dokumentere effekten af nye løsninger.

Gevinst for alle parter

Udover Frederiksberg Kommune har en række andre kommuner og forsyningsselskaber koblet sig på rammeaftalen via en købsoption. Det drejer sig om Københavns Kommune, Hvidovre Kommune, Hofor og Frederiksberg Forsyning. De har ikke været en del af selve innovationsprocessen men kan efterfølgende købe løsningen til samme pris, som Frederiksberg Kommune betaler.

Lene Stolpe Meyer understreger, at man skal være opmærksom på en række potentielle svagheder: Dels skal man sikre sig, at de virksomheder eller konsortier, man inviterer ind, forstår tankegangen bag innovation og rent faktisk har lyst til at samarbejde frem for bare at sælge et produkt. Derudover skal man være opmærksom på, at man ikke selv har nogen indflydelse på, hvordan konsortierne skrues sammen, så alle parter i sidste ende får noget ud af det – i stedet for at for eksempel producenten løber med hele gevinsten.

"Innovationspartnerskaberne er en gevinst for alle parter. Det er en mulighed for sammen at skabe noget, der er meget bedre, end hvad man ville kunne udvikle hver for sig. Der er fokus på det behov, vi skal have dækket, frem for den løsning, vi skal bruge. Det er en meget positiv oplevelse," siger Lene Stolpe Meyer.

Frederiksberg Kommune er en del af innovationsprojektet Cleantech TIPP, hvor syv danske og svenske cases arbejder med offentlig-privat innovation. Indsatsen er finansieret med midler fra EU's Interreg Öresund-Kattegat-Skagerak.

Læs mere om innovation skabt i samarbejde i COI's innovationshåndbog NYT SAMMEN BEDRE her >

OM INNOVATIONSPARTNERSKABER

- Innovationspartnerskaber er først og fremmest tænkt som en ny udbudsform. Udbudsformen gør det muligt på én og samme gang at indgå aftale om både udvikling og indkøb.

- Udbudsformen bliver relevant, når en offentlig aktør ønsker at indløbe noget, der endnu ikke eksisterer på markedet. Dvs. den offentlige part har et behov, som pt. ikke kan dækkes af de nuværende løsninger fra eksterne leverandører.

- Tidligere måtte den offentlige aktør i den situation indgå i et indledende innovationssamarbejde med en eller flere virksomheder. Men når den offentlige aktør skulle indkøbe den udviklede løsning, var dette ikke muligt uden forudgående udbud. I den forbindelse kunne der opstå problemer med inbabilitet, IPR-rettigheder mv. Den nye udbudsform håndterer disse udfordringer.

- Innovationspartnerskab er en ny type af offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI). Formatet giver mulighed for flere parallelle udviklingsforløb, tæt offentlig-privat udviklingssamarbejde og sammenhæng mellem udvikling og implementering.

- Læs mere og se flere eksempler i analysen 'Innovationspartnerskaber – tværgående nordiske erfaringer med en ny udbudsform' udarbejdet af innovationsvirksomheden Innoba for Erhvervsstyrelsen fra september 2018. Innoba har også været fast rådgiver på skybrudsprojektet i Frederiksberg Kommune.