ISBN: 978-87-997555-7-8

Vejledning om at evaluere af innovative tiltag

Af professor Peter Dahler-Larsen med forord af COI.

Peter Dahler-Larsen behandler nogle af de udfordringer, som opleves, når potentielt innovative tiltag skal evalueres: Hvordan fastholdes en systematisk tilgang, når tiltaget er komplekst, og når målet ikke står klart fra begyndelsen? Hvordan forholder man sig, når borgere og virksomheder skal inddrages? Hvilke evalueringsmodeller kan man støtte sig til, og hvordan sørger man for, at evalueringen ikke er ude af proportion med tiltaget?

Denne vejledning er kun et startskud. COI samler teoretikere og praktikere inden for evaluering og innovation for at udvikle konkrete og praktiske forslag, der kan gøre det lettere for de innovationsaktive i det offentlige at evaluere potentielt innovative tiltag.

Peter Dahler-Larsen, Ph.D, er professor på Institut for Statskundskab, KU. Han er leder af CREME (Center for Resultater, Effekter, Måling og Evaluering). Han er tidligere præsident for European Evaluation Society og forfatter til 'Evaluering af Projekter – og andre ting, som ikke er ting' (Syddansk Universitetsforlag 2013) samt 'The Evaluation Society' (Stanford University Press 2012).