Praktikguide til Innovationspraktik

Få det bedste ud af din Innovationspraktik med denne praktikguide.

Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige arbejdspladser. Erfaringer, som kan føre til, at du opdager nye og bedre måder at løse dine opgaver på.

Praktikken er en rejse i det offentlige innovationslandskab, hvor ny inspiration kan springe frem af det personlige møde mellem mennesker. Uanset om du rejser ud som praktikant, får besøg af en rejsende udefra eller tager imod en hjemvendt med rygsækken fuld af nye tanker.

Ligesom en god rejse kræver en vellykket innovationspraktik imidlertid forberedelse, omtanke og plads til refleksion.

Forbered jer ved at følge de enkelte trin i denne guide. På den måde sikres det bedst mulige udbytte af Innovationspraktikken for både praktikant, praktikvært og afgivende arbejdsplads.

God fornøjelse!