Introfolder til Innovationspraktik

Bliv vært eller praktikant – og lær noget nyt om din egen og andres arbejdsplads.

Innovationspraktik er en genvej til at skabe højere kvalitet og effektivitet gennem innovation. Tre ud af fire innovationer i den offentlige sektor er helt eller delvist genbrug af andres løsninger, og fire ud af fem innovationer sker i samarbejde med andre uden for arbejdspladsen. Samtidig viser forskning og erfaring, at innovationer i høj grad spredes gennem relationer. Og Innovationspraktikken skaber netop nye relationer.

Derfor er der værdi at hente. Uanset om du på din arbejdsplads er vært for et besøg fra en eller flere innovationspraktikanter – eller om du selv rejser ud.

Det siger deltagerne:

• 3 ud af 4 værter og praktikanter har haft konkret nytte af praktikopholdet, bl.a. i form af kendskab til nye løsninger og inspiration til at justere egne måder at arbejde på
• 2 ud af 3 har været i kontakt med hinanden efter praktikopholdet
• Flere end 9 ud af 10 anbefaler Innovationspraktikken til andre