Samskabelse: At skabe i fællesskab

Borgere og frivillige som ligeværdige medskabere. Det er samskabelse.

Helle Hygum Espersen

Foto: Helle Hygum Espersen er chefanalytiker hos VIVE og forfatter og medforfatter til flere tekster om samskabelse.

Indtil for nylig var samskabelse et relativt nyt begreb på den offentlige velfærdsdagsorden. I dag findes begrebet overalt i den offentlige sektor, hvor borgere, virksomheder, frivillige foreninger m.fl. i stigende grad inviteres ind for at samarbejde om at udvikle velfærd og nye løsninger sammen med det offentlige.

Det ser man bl.a. i Aarhus Kommune, hvor borgerne i projekt 'Borgerdesign' har fået en aktiv rolle i at skabe nye løsninger på sundhedsområdet. Eller i Roskilde Kommune, hvor et samarbejde mellem kommunens socialpsykiatri og den socialøkonomiske virksomhed INSP! har skabt helt nye muligheder for sårbare unge.

Samskabelse handler om at udvikle og producere velfærd sammen med fremfor for borgerne – og derved potentielt skabe forskellige former for værdi for begge parter, forklarer Helle Hygum Espersen, master i socialt entreprenørskab og chefanalytiker hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd:

Helle Hygum Espersen, hvad er samskabelse?

"Samskabelse bygger i virkeligheden på to forskellige forskningstraditioner: Den ene er co-creation, hvor borgere og brugere af velfærdsydelser inddrages som aktive og ligeværdige stemmer af offentlige myndigheder i arbejdet med at videreudvike eller forbedre velfærdsydelser – eller i en nyudvikling af nye initiativer og deltagelse i politiske processer og beslutninger. Det sker ofte ad hoc, og fokus er her på at facilitere og udvikle dialog på tværs af forskelle, kvalificere problemudpegning og at skabe indsigt, forståelse og læring mellem forskellige aktører. Co-creation er en strategi, der stammer fra forretningsverdenen.

Den anden tilgang er co-production, som er et længerevarende og mere helhedsorienteret ligeværdigt samarbejde mellem borgere og andre aktører om at udvikle, gennemføre og evaluere velfærdsydelser. Den tilgang tager mere form af en 'produktionsform' og 'organiseringsform' end en inddragelsesmetode, stammer fra civilsamfundsforskning og forvaltningsforskning og adresserer både magt og styring. Derfor kan co-production være transformativ i forhold til roller. 

Selvom de to tilgange er forskellige, er fællesnævneren, at samskabelse handler om at samarbejde med borgere og frivillige foreninger som ligeværdige medskabere af løsninger for offentlige instanser."

Hvordan bliver samskabelse brugt som innovationstilgang?

"På mange forskellige måder og på mange forskellige niveauer. Co-creation bliver ofte brugt, hvis man gerne vil have kvalificeret sin problemforståelse, sin opgaveløsning eller hvis man vil evaluere noget. Det har det, man kalder et 'servicedominant' perspektiv. Det er projekt Borgerdesign Aarhus et godt eksempel på – her laver kommunerne og regionen en række processer med forskellige patientgrupper med det specifikke formål at blive klogere på, hvordan de skal lave en bedre opgaveløsning, der i højere grad imødekommer borgernes behov. Målet er her at skabe et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen  og det er det konkrete projekt, der samarbejdes om. 

Co-production er for eksempel det samarbejde, som den socialøkonomiske virksomhed INSP! har med Roskilde Kommunes socialpsykiatri om at bruge kulturhusets rammer til at bringe psykisk sårbare unge ind og bygge bro til civile fællesskaber. Her tager socialpsykiatriens medarbejdere de unge med, og INSP! har udpeget nogle værter, som – når de unge er klar til det – introducerer dem for først nogle afskærmede aktiviteter og siden hele INSP!'s rum. Et andet eksempel er 16 biblioteker, der på initiativ fra kommunale aktører bliver til 'biblioteksbaserede medborgercentre', fordi der var brug for at skabe en lavere henvendelsestærskel for borgere og skabe bedre sammenhæng i de forskellige tilbud. De er nu blevet en katalysator for og infrastruktur for alle mulige forskellige aktørers tilbud i lokalområdet – offentlige såvel som civile og professionelle.

I begge tilfælde består det innovative i, at der bliver skabt nogle helt nye synergier mellem kommunal/offentlig faglighed, offentligt myndighedsansvar og civil arena. Det har en transformerende og langvarig effekt i forhold til de roller, kommunale medarbejdere, borgere og andre deltagere har, og kan skabe merværdi for alle parter."

Hvordan virker samskabelse bedst?

"I princippet er der ikke rigtig nogle områder, hvor samskabelse ikke er anvendeligt. Der kan selvfølgelig være forskel på, hvornår det er bedst at bruge henholdsvis co-creation og co-production – men selv på de allermest fagtunge områder, som hvis du for eksempel skal have bygget en bro, og du bliver nødt til at få nogle ingeniører til at lave den, kan du alligevel sagtens lave midlertidige co-creation-arenaer med interessenter og borgergrupper for at blive klogere på, hvordan broen fungerer i lokalområdet og i forhold til den øvrige infrastruktur. Og for at få skabt lokalt ejerskab over projektet.

Det kan også godt give mening for et hospital og i alle mulige andre sammenhænge. Samskabelse – uanset hvilken form, det antager – handler dybest set om at skabe åbne demokratiske processer, hvor borgere kan bidrage med deres viden, interesser og ressourcer på lige fod med offentlige aktører og være med til at kvalificere eller udvikle velfærd og nye løsninger. Det kan være relevant overalt."

Hvornår kan man ikke bruge samskabelse som innovationstilgang?

"Som nævnt ovenfor er der ikke rigtig nogen områder, hvor det aldrig vil give mening at bruge samskabelse. Men det kræver, at man har et oprigtigt ønske om at indgå i et ligeværdigt samarbejde, hvor borgere og interessenters ønsker, mål og værdier fylder lige meget som den offentlige myndigheds. Det kræver nye demokratiske styringsformer og afgivelse af professionel magt.

I de senere år er 'samskabelse' blevet lidt et modeord, og fordi samskabelse handler om at få borgerne på bane, betragtes det a priori som noget godt. Det betyder, at man nogle gange glemmer at reflektere over, hvorfor man gør det, og hvilken tilgang, der egentlig er den rigtige at bruge. Og samskabelse må ikke være noget, man bare bruger formålsløst. Man skal altid have øje på målet, som i innovationssammenhæng handler om at skabe noget nyt og bedre."

Hvad er værdien ved at bruge samskabelse?

"Det kommer an på, hvordan du griber det an. Hvis det for eksempel er en co-creation-proces som Borgerdesign Aarhus, så bliver du klogere på din problemforståelse, på din opgaveløsning og måske din efterfølgende evaluering. Sagt på en anden måde: Du bliver i stand til at udføre services og løsninger klogere. Og nogle gange også med større legitimitet, fordi du har inddraget dem, det handler om.

Co-production kan meget mere – faktisk er der en spændvidde af ting, den tilgang kan. Den kan adressere fragmentering af services, skabe helhedsløsninger, øge demokratiseringen, bidrage til at adresse wicked problems (komplekse problemstillinger, red.) og skabe infrastrukturer for dialog og sammenhænge i lokalområdet. Du kan også skabe andre og bedre løsninger og services, men det er kun ét element af mange.

Grundlæggende er der mange typer af værdi forbundet med samskabelse, og vurderingen af værdi kan også variere mellem aktørerne. For de offentlige organisationer kan værdien ligge i form af øget effektivitet, større kvalitet og bedre løsninger, for borgerne i form af empowerment og bedre opfyldelse af behov og for samfundet som helhed i form af øget medborgerskab, demokrati og social kapital. Mål- og værdibilledet kan være komplekst og mangefacetteret, og det er både en styrke og en svaghed."

Hvad skal man være opmærksom på?

"Først og fremmest den måde, man etablerer samarbejdet på. For den har betydning for det outcome, der kommer ud af det. Man skal reflektere over den sammenhæng, der er mellem hvorfor'et og den måde, man griber det an på. Hvorfor'et kan være mange forskellige ting – for ligesom mål- og værdibilledet kan være komplekst, kan der være mange interessenter og forskelligrettede interesser på spil. Derfor skal man være opmærksom på, hvordan de forskellige tilgange kan noget forskelligt.

Så skal man skabe rammer for, at borgere kan bringe deres væsentligste interesser på banen, og fokusere på at skabe et åbent, ligestillet og nyskabende rum. At arbejde med innovation i samarbejde med borgere kan kræve særlige kompetencer og kompetenceudviklingsbehov hos såvel de professionelle medarbejdere som borgerne, og det er en væsentlig drivkraft, at borgerne oplever at have indflydelse.

Endelig skal man sørge for at få identificeret alle de relevante aktører, der kan deltage. Og være åben og nysgerrig for at få udfordret sine egne perspektiver, også selvom de måske ikke lige passer ind i ens eget billede."

Hvor kan man læse mere?

"Der er mange tekster og bøger, man kan dykke ned i:

'At skabe deltagelse for borgere med handicap gennem frivillig faglighed. Evaluering af to partnerskaber mellem kommuner, frivilligcentre og andre aktører' udgivet af VIVE i 2018.

'Let's do it together. Handbook for local collaborative innovation', skrevet af bl.a. Linda Lundgaard Andersen og mig og udgivet hos KS i Norge i 2018.

En artikel om nyttige erfaringer med samskabelse fra det boligsociale arbejde bragt i Altinget i 2017.

'Samskabelse og samproduktion. Demokratisering eller effektivisering af velfærdsløsninger?' bragt i Tidsskriftet Social Politik i 2017.

Artiklen 'Tættere på borgerne' bragt i samme tidsskrift.

'Samskabelse, samproduktion og partnerskaber - teoretiske perspektiver' skrevet af Linda Lundgaard Andersen og mig i 2017.

'Kommunernes samarbejde med civile aktører. Forskelle og ligheder i forventninger, praksis, samarbejdspartnere og oplevet udbytte' udgivet af Bjarne Ibsen og mig selv i 2016.

'Her er lidt farve til det nye sort: tre myter om samskabelse' udgivet på DenOffentlige i 2016.

'Vi samskaber på livet løs – men hvordan gør vi det bedst?' bragt i Danske Kommuner i 2015.

Og 'Samskabelse eller samarbejde. Forskelle, fordele og fremgangsmåder. En håndbog til samarbejder på tværs af civilsamfund, kommuner og private virksomheder' skrevet af mig, Helle Gerber, Frederik C. Boll, Marie B. Holdt, Julia Hunt og Simon T. Nielsen og udgivet i 2014.

Helle Hygum Espersen er master i socialt entreprenørskab og chefanalytiker hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Hun har skrevet og været medforfatter til en række bøger, artikler og rapporter om samskabelse.

Paul Sauer 61813103
Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om COI og offentlig innovation direkte i din indbakke.