Samarbejde er vejen til nye løsninger i den offentlige sektor

Publiceret 27-10-2016

Helt nye tal fra Innovationsbarometeret viser, at gennem samarbejde opnås 79 pct. af de nye løsninger i den offentlige sektor

Procentandele af offentlige innovationer, der er udført i samarbejde med andre uden for egen arbejdsplads, dvs. uden for fx den enkelte børnehave eller det enkelte hospital. Spørgsmålet lyder: ”Samarbejdede jeresarbejdsplads med nogle af de følgende under udviklingen af den seneste innovation?”. Resultaterne ervægtet op til den samlede population af arbejdspladser, der har indført en innovation 2013-2014. Antal observationer= 1.093

Af analysechef Ole Bech Lykkebo. Indlægget er produceret til- og har været bragt i Kommunen den 24. oktober 2016

Komplekse problemstillinger fører til samarbejde

Når offentlige arbejdspladser tager nye serviceydelser, produkter, organisations- eller kommunikationsformer i brug, sker det ofte i samarbejde med mange forskellige aktører uden for arbejdspladsen. Det viser nye tal fra Innovationsbarometeret, der er verdens første statistik over offentlig innovation. Fire ud af fem offentlige innovationer gennemføres i samarbejde med andre offentlige arbejdspladser, borgere, frivillige foreninger, virksomheder og vidensinstitutioner.

Eksternt samarbejde kan indebære flere fordele for de offentlige arbejdspladser. Det kan give adgang til ny viden, teknologi og ressourcer og skabe fælles læringsprocesser – selv om der naturligvis også kan være en pris, fx mere tid brugt på at koordinere og forhandle.

Motivationen for at samarbejde om innovation kan også ligge i, at den offentlige sektor er sat til at løse så komplekse problemer, at de ikke kan løses af én offentlig arbejdsplads alene. Derfor kan der være fordele ved at pulje flere forskellige aktørers viden, værdier og ressourcer. I hvert fald er samarbejde vejen til 79 pct. af de nye løsninger i den offentlige sektor (se foto)

Flest samarbejder tæt på

Innovationssamarbejde gennemføres hyppigst sammen med andre offentlige arbejdspladser inden for egen kommune, region eller ministerområde (53 pct.). Det kan fx være mellem to folkeskoler i en kommune. At samarbejde inden for kommunen forekommer forholdsvis ofte er ikke så overaskende. Hvis kommunalbestyrelsen vedtager at tage nye, digitalt understøttede undervisningsformer i brug, vil de nye løsninger typisk blive implementeret i et samarbejde mellem flere skoler – eller måske alle i kommunen.

Som figur 1 dog også viser, sker et flertal af innovationerne (59 pct.) i eksterne samarbejder uden for egen kommune, region eller ministerområde. Forklaringen på, at det rent talmæssigt kan lade sig gøre, er den enkle, at der hyppigt samarbejdes med flere forskelle aktører om samme innovation. Faktisk er det kun et mindretal af innovationerne, som udføres i rent offentlige samarbejder. Når der samarbejdes med andre offentlige arbejdspladser, er civilsamfundet eller den private sektor ofte også involveret.

Samarbejde med offentlige arbejdspladser uden for egen kommune, region eller ministerområde sker lige hyppigt (27 pct.), som samarbejde med borgere og/eller frivillige (27 pct.), og tæt på hyppigheden af samarbejde med private virksomheder (20 pct.).

De eksterne offentlige samarbejder uden for egen kommune, region eller ministerområde sker oftere med arbejdspladser inden for samme sektor (fx mellem arbejdspladser i to forskellige kommuner) end i tværsektorielle samarbejdskonstellationer (fx mellem kommune og region) (ikke vist i figur 1).

Det tyder samlet på, at offentligt samarbejder især sker andre arbejdspladser, der rent organisatorisk ligger tæt på – og dernæst arbejdspladser uden for egen organisation, der ligner arbejdspladsen mest. Men samarbejdes der uden for egen organisation (fx uden for kommunen), er der næsten lige så stor sandsynlighed for et samarbejde med borgere og frivillige eller private virksomheder, som for et samarbejde med en offentlig arbejdsplads.

Højere kvalitet i eksterne samarbejder

Eksternt innovationssamarbejde er forbundet med større sandsynlighed for højere kvalitet end innovationer gennemført uden samarbejde. Når arbejdspladsen samarbejder med andre offentlige arbejdspladser uden for egen kommune, region eller ministerområde, resulterer innovationen i højere kvalitet i 77 pct. af tilfældene. Der er 11 pct.point højere end kvalitetshyppigheden for innovationer uden samarbejde af nogen art (66 pct.). Også ved samarbejde med én eller flere af de øvrige eksterne samarbejdspartnere (borgere, virksomheder m.fl.) set under ét er der større sandsynlighed for højere kvalitet (74 pct.).  Den statistiske sammenhæng er ikke et bevis for, at der også eksisterer en årsagssammenhæng.  Men mønstret passer umiddelbart udmærket til forventningerne: Nye veje til bedre kvalitet i servicen til borgere og virksomheder kan findes lettere, når flere arbejder sammen.

Der samarbejdes især om komplekse innovationer

I undersøgelsen er innovationerne opdelt i fire forskellige typer: Nye eller væsentligt forbedrede serviceydelser, produkter, kommunikationsformer samt organisationsformer og processer. I 45 pct. af alle konkrete innovationer optræder to eller flere innovationstyper på samme tid. Det kan fx være når ny velfærdsteknologi tages i brug i ældreplejen (produktinnovation), hvilket samtidig ændrer væsentligt på servicen, som borgeren modtager (serviceinnovation), samt på arbejdsprocesserne (procesinnovation).

Det viser sig, at de mere komplekse innovationer, hvor to, tre eller fire innovationstyper optræder samtidigt, oftere udføres i eksternt samarbejde end mere simple single-type-innovationer.

Vi kan ikke med analyser dokumentere præcist hvorfor, men kan dog konstatere, at mønstret flugter med forventningerne: Eksternt samarbejde kan medvirke til at løse de komplekse problemer.

En samarbejdsbølge?

Erfarne folk i den offentlige sektor vil måske ikke være så overraskede over det udbredte innovationssamarbejde. Der har været arbejdet med og forsket i samarbejdsdrevet innovation i en årrække, bl.a. ved professorerne Jacob Torfing og Eva Sørensen, begge Roskilde Universitet. Og samskabelse er en hot dagsorden i mange kommuner. Professor Bjarne Ibsen (SDU) og seniorprojektleder Helle Hygum Espersen (KORA) har netop i en ny rapport vist, at kommunerne samarbejder med stort set alle slags civile aktører - om stort set alt. Men hånden på hjertet: Ville du selv have gættet på 79 pct.?

Vi har ikke andre repræsentative undersøgelser at sammenligne med. Men nu er der et udgangspunkt for at følge, om vi rider på toppen af en samarbejdsbølge – eller om vi måske har endnu mere i vente.

OM INNOVATIONSBAROMETERET

Innovationsbarometeret er repræsentativt for hele den offentlige sektor og præsenterer en lang række nye fakta om af den offentlige innovation. Innovationsbarometeret er et dansk, offentligt svar på den statistik, som EU- og

OECD-landene gennem en årrække har udarbejdet over innovation i den private sektor.

Innovationsbarometeret er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med svar fra 1.255 kommunale, regionale og statslige arbejdspladser alle slags. Undersøgelsen er besvaret på institutionsniveau, dvs. det enkelte plejehjem, hospital, uddannelsesinstitution osv.

Resultaterne i denne artikel stammer fra analyserne i kapitel 6 om samarbejde i bogen Innovationsbarometeret – højere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor gennem innovation, som udkom på Djøfs Forlag 26. oktober 2016.

På hjemmesiden coi.dk/innovationsbarometer finder du alle eksempler og råd fra bogen. Her kan du også downloade e-bogen gratis eller bestille et fysisk eksemplar.

Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om COI og offentlig innovation direkte i din indbakke.