Bestyrelse på plads for innovationSilkeborg

Publiceret 07-03-2016

Den midlertidige bestyrelse for innovationSilkeborg er nu fundet. Den tidligere direktør for Silkeborg Data, Brian Busk, er headhuntet som arbejdende bestyrelsesformand og innovationschef.

Foto: Jakob Stigsen Andersen. Brian Busk (t.v.) er headhuntet til at sætte gang i den nye forening innovationSilkeborg. Her ses han med erhvervsdirektør Torben Vilsgaard ved en tidligere lejlighed.

Innovation på dagsordenen

Med henblik på at øge innovationskraften hos både virksomhederne og kommunen, besluttede Silkeborg Kommune i slutningen af 2015, at Silkeborg skal have en ny forening ved navn InnovationSilkeborg.

Foreningen har tre formål:

  • at gøre det nemmere for private, offentlige og halvoffentlige aktører at udvikle og teste værdiskabende løsninger på tværs
  • at skabe viden om, og rum for innovation. Og dermed bidrage til lokal vækst og beskæftigelse
  • at markere Silkeborg Kommune som et sted, hvor innovation og særligt samarbejdsdrevet innovation er på dagsordenen

Nu er den midlertidige bestyrelse for innovationSilkeborg fundet. Den tidligere direktør for Silkeborg Data, Brian Busk, er midlertidig arbejdende bestyrelsesformand og midlertidig fungerende chef for innovationSilkeborg.

Læs mere på Silkeborg Kommunes hjemmeside: Silkeborgkommune.dk

Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om COI og offentlig innovation direkte i din indbakke.