COI er på farten i hele landet

Publiceret 09-06-2015

Selv om COI har adresse i København, foregår meget af arbejdet rundt om i landet.

Læring

 

Så det er ikke usædvanligt at komme til sidde ved siden af et par mennesker i toget, der taler engageret om innovation, spredning, innovationsbarometer, innovatører, samskabelse, evaluering, adfærd og meget mere.

Siden centerets åbning i begyndelsen af 2014 har medarbejderne været til møder med organisationer, ledergrupper, tillidsrepræsentanter, MED-udvalg, innovationsenheder og mange andre placeret geografisk i en tredjedel af landets kommuner. Det er ambitionen at nå meget længere rundt.

I centeret hænger et stort Danmarkskort med markering af opgaver overalt i landet, så man kan følge med i den geografiske spredning. Der er særligt tæt med nåle omkring Aarhus, for her er der etableret et tæt samarbejde med Business Region Aarhus, der er et samarbejde mellem 11 kommuner. Samarbejdet med COI handler om den måde, spredning af innovation foregår på, når der ikke tales om det, men hvor der handles.

De sidste forberedelser til innovationspraktikugen i uge 37 er også placeret over hele landet. Der er således workshops for de tilmeldte praktikanter og praktikværter i Aalborg, Aarhus, Vejle, Sorø og København – et møde i hver region.

Nok er Danmark lille, men der bliver tid til både intense forberedelser på udturen til møder og bearbejdning af indtryk på hjemturen. For der er en hel del kilometer at tilbagelægge ved besøg i Silkeborg eller Guldborgsund. Så invitér blot, hvis der er lyst til at bide skeer med innovation i det daglige arbejde i den offentlige sektor. COI er et nationalt center.

Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om COI og offentlig innovation direkte i din indbakke.